Emma Clayton: Brølet

Emma Clayton: Brølet

broeletMUTANTER OG DYRESOT. ”Brølet” er en hæsblæsende omgang science fiction-action, der stikker lidt i alle retninger, men forstår at fastholde og underholde sin læser.

Vi befinder os et godt stykke ude i fremtiden og følger drengen Mika. Han lever i et betonhelvede, hvor alt for mange mennesker er stuvet sammen på alt for lidt plads. Efter at en grusom dyresot har gjort alle dyr livsfarlige for mennesker har man måttet trække sig tilbage til en meget lille del af Jordens overflade, og resten af planeten er hærget og ødelagt. Angiveligt er der dog stadig enkelte dyr tilbage, og man lever derfor bag en kæmpemur, der er bevogtet af tunge kanoner.

Dette er dog blot den verden, man lever i – Mika har masser af problemer derudover. Hans tvillingesøster er forsvundet; alle andre mener, at hun er død, men han nægter at acceptere det, han kan stadig mærke, at hun lever. Det får ham i masser af problemer i skolen, især da man begynder et nyt initiativ, der skal vitalisere de unge. De er den første generation, der blev født, 30 år efter dyresoten, og styret viser pludselig en voldsom interesse i dem.

Hvad læseren dog snart får bekræftet er, at Mikas søster, Ellie, ikke er død. I stedet er hun blevet kidnappet af den mystiske Mal Gorman. Da bogen starter, flygter hun fra den rumstation, hvor hun er fanget, og begiver sig mod Jorden – i selskab med en levende abe. Og da hun kender Hemmeligheden, bliver det starten på store omvæltninger, for hele verden.

”Brølet” er en ungdoms-sf, hvilket naturligvis kan være både godt og skidt. Når det fungerer rigtig godt, bruger det aldersgruppens følelser/plads i verden og giver historien kant (som f.eks. Pelly D’s dagbog), men andre gange har det en tendens til bogstaveligt talt at gøre personerne til verdens midtpunkt. Som den intenderede læser er det sandsynligvis ikke svært at identificere sig med (som teenager er man verdens midtpunkt, hvad enten det er, fordi alle folk hader eller elsker én), men som voksenlæser kan det virke noget akavet. ”Brølet” falder hovedsageligt i den sidste kategori, men så gør den det også med fuld fart på drengen. Man får aldrig helt fornemmelsen af, hvor forfærdelig denne verden er, men til gengæld bliver man underholdt hele vejen til slutningen.

Clayton får hovedsageligt historien til at fungere, fordi hun fylder den med ideer og gerne drejer dem, hun allerede har introduceret. Ja, der er en Hemmelighed, men den er ikke helt, som man forventer, og den forsvinder hurtigt ud af historiens fokus, for der er meget andet, der presser sig på – Mika viser sig at være en mutant, og han involveres i et regeringsprojekt, der bringer minder om ”Enders strategi” (men dog går i en anden retning), mystiske drømme begynder at hjemsøge ham, og en usynlig hund følger ham rundt… og så videre.

”Brølet” er en debut, hvilket man godt kan mærke – på den gode side, fordi den er ved at eksplodere med ideer, på den mindre gode fordi ikke alle ideer bliver brugt fuldt ud, og det føles, som om der er et par enkelte løse ender, når man er færdig. Det store klimaks bliver lidt abrupt, men inden det har forfatteren tilladt sig at stille nogle store, moralske spørgsmål (hvilket virker modigt i en bog af den type). Slutningen er lidt åben, men historien stopper forhåbentlig alligevel der. Clayton kunne sagtens fortsætte den, men jeg ville meget gerne se, hvad hun kunne udrette med noget helt nyt. ”Brølet” er en ganske vellykket debut, der vil tiltale de unge læsere, men sagtens kan nydes ganske uforpligtende af de voksne også.

0
M. T. Anderson: Tørst China Miéville: Non Lon Don

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.