METAVERDEN. “Maskiner sanser ikke hud” er, ifølge forfatteren selv den første “rigtige” science ficition roman i Dennis Jürgensens forfatterskab.

Gymnasieeleven Johnny Uno er helt sikker på, at han er en maskine. Han ved ikke hvorfor han er en maskine, men han har en mission. Han skal skrive en bog. En bog der er skrevet i en kode han ikke selv forstår. En forelskelse kommer imidlertid på tværs af hans arbejde. Men kan maskiner blive forelsket? Hvorfor er han en maskine når hans forældre er almindelige mennesker?

Historien er faktisk utroligt ligefrem. Selvom den forsøger at være mystisk og gådefuld. Den lider en smule under en form som forfatteren lader til at sidde en smule fast i. En klassisk “lead and decive” hvor alt lader til at være ét, men så pludseligt er noget andet.

Jeg ved ikke om forfatteren pludselig er blevet klar over en deadline, men slutningen virker meget underlig og løsrevet fra resten af historien. Hvis man vil læse science fiction af Dennis Jürgensen, vil jeg i stedet anbefale hans novellesamling “Måske”.