Dennis Jürgensen: Vampyrtroldene

BANDER OG SVOVLER. I andet bind af Dennis Jürgensens fantasyserie møder vi igen Arnold og Catharina. Men det er ikke helt den fred og idyl vores to helte havde håbet på. Nogen er efter dem, og ikke bare det, nogen er efter dem i deres drømme. Det skulle jo egentlig ikke være noget problem – ultimativt vågner man igen, og så kan jægerne ikke komme efter én. Men når pludselig vampyrtroldene dukker op i Arnold og Catharinas verden, kan det nok være at problemerne begynder at hobe sig op. Arnold og Catharina er nødsaget til at tage tilbage til Kvæhl, selvom de havde lovet hinanden ikke at gøre det mere. Alti mens har herskerne i Kvæhl deres egen dagsorden. Knusum Kranuim forsøger stadig at blive udødelig og i den blodrøde stad Cinnober, sidder kongen og bliver rigere og rigere. Derudover gør begge herskeres rådgivere alle mulige diplomatiske og lysky krumspring, der på den ene eller den anden måde, skal sikrer dem selv – ikke deres chefer.

“Vampyrtroldene” er en spændende fortsættelse af Jürgensens fantasy-serie. Historien bliver udviklet en del mere, og der kommer endnu flere forviklinger og løben-om-hjørner i spil. Dette skyldes til dels også, at der ikke skal bruges mange sider på at introducere karaktererne – i hvert fald ikke lige så mange som i det sidste bind. Derudover for de faste karakterer også lov til at udvikle sig, og vi kommer efterhånden til at holde af vampyrtroldene – selvom de er de onde, og deres skænderier og interne ¨slås- og magtkampe. Det er faktisk rigtig underholdende, og denne anmelder kan da heller ikke lade være med at trække på smilebåndet ind imellem.

Seriens svaghed, indtil nu, er helt klart de meget korte bind. Tilsammen er serien kun lidt over 600 sider, fordelt på fem bind. Det er ikke helt nok, når man både skal begynde, fylde og afslutte en historie som er så omfattende som denne. Der er flere ting jeg godt kunne tænke mig blev spillet mere ud, men det er selvfølgelig et valg man har gjort i sin tid. Det er måske både et resultat af, at være møntet på yngre læsere, og samtidig en del af Jürgensens korte-romaner modus.

Har man læst det første bind i serien og hungrer man efter mere, så er “Vampyrtroldene” en god dosis Jürgensen inden sengetid. Der er plads til grin og spænding, og så er den fremragende til højtlæsning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.