HÅRD ARKÆOLOGI. Gregory Benford har skrevet en del rigtig hård science fiction, hvilket egentlig var, hvad jeg forventede af ”Artifact” – videnskab er afgjort en del af historien, og Benford har styr på sine facts, men det er på intet tidspunkt noget, der vælter fortællingen, som det ellers ofte kan være tilfældet. Ja, man kunne næsten ønske sig mere af det.

Historien starter på en arkæologisk udgravning i Grækenland. Claire er blevet sat til at kigge nærmere på en allerede tømt grav – ikke nogen særligt prestigefyldt opgave, men hun falder over noget ganske særligt. Noget, der ikke burde finde der: en tilhugget stenblok med et ravformet horn – og begravet i stenen noget, der kommer til at rejse store spørgsmål og bringe dem alle i fare.

Problemerne starter dog noget mere jordnært. Grækenland er midt i en større politisk omvæltning – kommunisterne er ved at overtage landet, og så er amerikanerne naturligvis ikke de mest populære. Samtidig gør den græske arkæolog, Kontos, sit for at overtage udgravningen og de resultater, den måtte give. Med den bonus, at Claire kan sove sig til ekstra tid og indflydelse – hvilket i yderste grad er medvirkende til, at hun beslutter sig for at tage sagen i egne hænder. Fundet er for vigtigt, og hun beslutter sig for at smugle det til USA.

Og så begynder tingene først at gå galt.

Artefakten – og det mysterium, den rummer – er centrum for historien, men Benford bruger en masse tid på udenomsbegivenheder. Det tager et par hundrede sider, før hovedpersonerne langsomt begynder at opdage, at de står med noget andet og mere end et historisk fund. Vi er et godt stykke henne, førend videnskabsmændene afholder deres indtog – så hvis man ønsker en ordentlig omgang videnskabsfiktion, er det nok den forkerte bog at gå til. Og så vil man nok også ret hurtig gætte, i hvilken retning løsningen på mysteriet skal findes.

I stedet har Benford begået en ganske spændende thriller med en god del spekulation, især om den politiske udvikling i Grækenland og hemmeligheden i stenblokken. Til tider forfalder han til at lade sin personer rette sig efter plottet (hovedpersonerne har det med at være yderst passive i de mærkeligste situationer), men alligevel er ”Artifact” elementært spændende. Og efterordet viser, at der også er arbejdet på den videnskabelige spekulation. Det er en lidt ujævn bog, men også overraskende hurtigt læst.