DYSTERHED ”15 onde drømme,” er undertitlen til Michael Toubros novellesamling, og det er en ganske sigende beskrivelse. For selv om omslaget tydeligt gør opmærksom på, at vi befinder os i en nær fremtid (og angiveligt en fjern fortid, om end jeg dog ikke opdagede dette), er det afgjort dysterheden, sammenbruddet, der er det bærende element. Det er ikke noget forkromet syn på menneskehedens skæbne, men en mere og mere dystopisk oplevelse, læseren udsættes for.

15 noveller er der tale om, alle ganske korte, men meget brede i tema og udførsel. Der er en blanding mellem ganske kort horror (i ”Man er vel mormor”), SF-socialrealisme (i ”Anden”) og science fiction à la ”1984” – især den sidste bruges meget, med fokus på subkulturerne i dette troldspejls-Danmark. Sære unge mennesker med deres eget sprog og egen moral og egne handlinger – personligt må jeg indrømme, at det er en gren af SF, som jeg aldrig har brudt mig særligt meget om, og at der derfor var en del af fortællingerne, jeg hovedsageligt følte mig irriteret over. Ikke desto mindre kan jeg godt se det interessante i måden at bruge Danmark på – her er ikke tale om en dansk forfatter, som blot tankeløst skriver i den amerikanske tradition med en amerikansk baggrund for handlingen. ”Natten kommer” bliver noget ganske særligt, i og med Toubro konsekvent lader det hjemlige danne skueplads for handlingen. Det tillader ham også at begå nogle ganske satiriske stykker, der er ganske vellykkede.

Grundlæggende synes jeg dog, at man ikke bør hive enkeltnoveller frem fra denne samling – det er ikke den type bog, man læser engang imellem og snupper en del af, når man lige har lyst. Den skal læses samlet, som en roman, for på den måde opnår den en helt ny status hos læseren. Toubro skaber nemlig en sammenhængende, dyster stemning, der er afhængig af historiernes samspil – og det er vellykket. Skidt med, at enkelte noveller måske ikke bekommer læseren, for sammen danner de noget, som er større end summen af de enkelte dele.

Som helhed er ”Natten kommer” altså en ganske fed bog, syret og forvirrende til tider, men stadig fascinerende, efter min mening. Og så beviser den, at det er muligt at skrive gennemført dansk science fiction, noget der ofte kan virke utænkeligt, når man er vant til at læse den amerikanske vare. Om man så som læser bryder sig om det, er naturligvis helt op til den enkelte læser – jeg var personligt overrasket over, hvor effektiv jeg fandt Toubros bog.