Neil Gaiman: Nobody

NobodyKIRKEGÅRDSBOGEN PÅ DANSK. Nobody “Bod” Owens er forældreløs i ca. tyve minutter. Hans forældre bliver myrdet kort efter hans etårs fødselsdag. Han søger, uden helt at være klar over det, tilflugt på en lokal kirkegård. De barnløse spøgelser Mr. og Mrs. Owens tager drengen til sig, og med hjælp fra Nobody’s værge – Silas – bliver det et fantastisk eventyr på grænsen mellem livet og døden. Vi følger Nobodys opvækst, hans møde med verden og de og det der er i den.

Neil Gaiman er genial. Hans “omskrivning” af Rudyard Kiplings klassiske “Junglebogen” er blevet til denne sublime børnebog.  Universet er fantastisk – stemningsfyldt og finurligt på en helt igennem Gaiman’sk måde. Sprogbruget er gennemført barnligt – på en god og læsevenlig måde. Det er rart, ligetil og meget forfriskende.

Og i dag, d. 31.10.09 udkommer den på dansk fra forlaget Høst & Søn!

I den danske udgave møder vi desuden Chris Riddells eminente illustrationer. Billederne står godt til teksten. De er let dystre og mystiske, men også sjove og underholdende. Man kan få lang tid til at gå med bare at kigge billeder.

Den danske oversættelse af den er generelt set rigtig god. Naturligvis er dansk ikke engelsk, og der er da visse ting som fungerer på en bestemt måde på engelsk, som overhovedet ikke fungerer på dansk. Det er derfor ikke oversætterens skyld hvis visse finurligheder går tabt. Et godt eksempel er “The Man Jack”. I originalen hedder en af skurkene “The Man Jack”, det er blevet oversat til “Manden Jack”. En oversættelse der er fin, men som desværre ikke fanger at en “Manjack” på engelsk også henviser til en ting (en blomst) – noget der går igen for alle skurkenes navne. Af de navne der er oversat, findes der også flere der er gennemtænkte og vellykkede – “Snigen”, er et godt eksempel.

Den opmærksomme læser bemærker, at jeg nu er nede i meget små detaljer for at finde kritikpunkter. Det skyldes at historien bare er rigtig god – også på dansk. Neil Gaiman gør sig godt på dansk, og stemningen i “Nobody” er uforlignelig. Gaimans virkemidler er desuden gode. Han har et helt fantastisk brug af “led-og-snyd” teknikken – at skrive i én retning, for så at skifte over i en helt anden. Det er sjovt og det fungerer godt.

Men det er ikke bare sjov hele vejen igennem. Der er også godt drama, fantastisk action og masser spændingsmomenter i bogen. Jeg kan kun anbefale bogen til store som små – voksne kan også have godt af at læse den.

Vinteren er Gaimans årstid, og bogen udkommer derfor lige til tiden. Træk dynen op til hagen og gør dig klar til et eventyr og en læseoplevelse du sent vil glemme.

I ØVRIGT:

Se anmeldelsen af origninalen her.

Comments

  1. Louise

    Jeg har længe villet læse noget af Neil Gaiman, som er yderst populær blandt mine engelsksprogede blogvenner. Jeg blev meget inspireret af den anmeldelse af The Graveyard Book der var i Politiken i dag, og nu også af din. Og så er din blog ny-for-mig, og den ser særdeles spændende ud!

  2. Jakob Emiliussen

    Jo tak Louise. Vi er nogle stykker om bloggen, så den er på ingen måde min alene.

    Men! Gaiman ER helt fantastisk. Nobody er et godt sted at starte. Skulle du få blod på tanden, vil jeg anbefale dig “American Gods” som vidst (desværre) kun findes på engelsk – men den er besværret (ved at læse engelsk) værd. Den er iøvrigt også anmeldt her på siden.

    God læselyst!

  3. Vicky Lund

    Jeg vil gerne slå et slag for “Good omens” som Gaiman godt nok har skrevet sammen med Terry Pratchett (men det bliver den bestemt ikke dårligere af)

  4. Janus Andersen

    Helt enig. “Good Omens” balancerer perfekt med Pratchetts sprudlende humor og Gaimans mere sorte, afdæmpede af slagsen. Det er en af de få bøger, hvor jeg bare lige skulle læse lidt af starten og så ikke sluttede, før den var færdig.

    Det kunne godt være tid til (endnu) en genlæsning 🙂

  5. Vicky Lund

    Ja Janus det må det bestemt være 🙂 Har faktisk selv lige hentet den på lydbog – så en genlæsning bliver til et “genhør” for mit vedkommende i den ellers så kedelig bilkø der præger mit liv hver morgen og eftermiddag.

    Har i samme ombæring kastet mig over “From Hell” som har stået på listen et stykke tid – nogen gode tanker der? Ved godt vi er over i en anden boldgade…

  6. Janus Andersen

    “From Hell” er en stor læseoplevelse – hvis man holder ved. Jeg måtte selv give op, første gang jeg forsøgte mig med den. Men anden gang kom jeg over det kritiske punkt (tror, jeg nåede frem til det kapitel, der grundlæggende er en “Turen går til det okkulte London”), og så er det altså svært at give slip igen.
    Det er et af de der værker, der giver flere wow-oplevelser, enten fordi Moore gør et eller andet fedt, eller fordi tegneren laver en smuk detalje (midt i de ellers overlagt grimme streger).
    Oh, nu sidder jeg og får lyst til at genlæse den også 🙂

  7. Vicky Lund

    …så er det vist godt det er weekend med alt den genlæsning 🙂

    Jeg tror det må være kap. 4 du taler om…det er i hvert fald der jeg “sidder” nu og er helt klart i gang med den store rundtur igennem det okkulte London og det er sku lidt sort…men hvis du siger jeg bare skal holde ud.. så vil jeg tage dig på ordet. Vender tilbage når jeg får tygget mig igennem.

  8. Pia Nørgaard

    Jeg må indrømme at jeg ikke er enig.
    Jeg er lige blevet færdig med bogen, og den er da helt fin, men modsat nogle af mine andre bøger, er det ikke en jeg har planer om at læse igen.
    Den virker mange steder rodet, og jeg sad en del gange med en følelse af, at der bare blev smidt ting ind, fordi forfatteren manglede et eller andet til et kapitel.

    Den er udmærket, og hvis man er til genren, og samtidig gerne vil blive bedre til engelsk, er bogen helt sikkert fin.

    Men lån den. Lad være med at bruge penge på den.

    1. Post
      Author
      Jakob Emiliussen

      Hej Pia

      Personligt har jeg stor lyst til at læse den igen. I mine øjne er “Nobody” (The Graveyard Book) Gaimans fortolkning af Kiplings “Junglebogenn” (The Jungle Book). Gaiman fanger, i mine øjne, Kiplings klassiske stil ved at bruge hvert kapitel til at fortælle en ny historie om Nobody (Mowgli). Det er, i mine øjne, en meget traditionel (og nok også gammeldags) måde at gå til tingene på.

      Jeg mener at Gaiman i høj grad fanger stemningen og formen fra “Junglebogen”. Derudover er det også typisk for Gaiman at være meget indforstået og ironisk – kald det evt. “sort humor”. Det der kan opfattes som rod, bliver derfor mere et udtryk for en stil end noget uovervejet og klodset. I mine øjne…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.