Om Michael Kamp

Dansk forfatter og skolelærer, der har selvpubliceret op til flere romaner, som spreder sig over de fantastiske genrer, især horror og fantasy, såvel som faglitteratur om ase-tro. “Fordærv” er en horror-kortroman om zombier – med et stærkt satirisk islæt.

Forlagets omtale

”Henriette var død.

Hun sad bagerst i klassen og var død som en sten.”

Sådan starter turen igennem det groteske univers, der udgør Fordærv. En verden hvor døde elever vandrer omkring på skolen, hvor gårdvagten må bruge boldtræ for at opretholde roen og hvor den kulsorte humor er i højsædet.

En morbid kommentar til vores skole og dens dæmoner.

”Lille Anne fra 3. havde mistet både sin kind og sin skoletaske, og det var strømmet ind med forældreklager.”

Interviews

Kan vi få en kort præsentation af Michael Kamp først – hvem er du, og hvad laver du udover at skrive?

Kan man være objektiv omkring sig selv?
Jeg vil mene, jeg er arketypen på en drømmer. Jeg har altid haft en livlig fantasi og ruger mine fortællinger til at virkeliggøre nogle af de mange ting, der har udspillet sig i min fantasi, dog også med inspiration fra de rollespil jeg gennem tiderne har spillet – og i øvrigt stadigvæk gør!
Jeg er asatro, og medlem af Forn Siðr – ase- og vanetrossamfundet i Danmark. Det tilføjer en åndelig dimension i mit liv, og giver mig et overskud, der ofte er brug for i arbejdet som lærer for unge mennesker.
Mit arbejde som lærer betyder meget for mig – at kunne bidrage til elevernes faglige og personlige udvikling er fantastisk, og jeg er stolt over at have denne mulighed. På det helt personlige plan, er jeg egentlig ret genert, men jeg vil sige, at jeg er et (temmelig) fordomsfrit menneske, der nok også er lidt fascineret af skævheder og minoriteter i samfundet.
Jeg kan godt lide de dystre og morbide ting i livet. Horror-film, sort humor, gysere og det undergrundsmiljø vi heldigvis også har i Danmark. Vi er ind imellem ved at blive kvalt i pænhed, så det er lækkert at kunne give los med god, politisk ukorrekt sort humor.

Du er skolelærer – en profession, som mange (elever) nok sidestiller med endeløse analyser af bøger. Men hvordan er dit eget forhold til litteratur, både det at læse og skrive? Og har dit arbejde med børn/unge haft indflydelse?

Jeg har faktisk en aversion imod litteratur-snobberi. Analyser af bøger og historier kan være fine, men en fortælling skal kunne stå på egne ben.
Når forfatteren har givet slip på sin fortælling og udgivet den, må den møde læseren på lige vilkår. Der findes objektivt set ikke god eller dårlig litteratur. Det hele ligger i læserens oplevelse i det læste. Hvis man som læser er godt underholdt og får noget ud af fortællingen, så er det god litteratur. De der fine fornemmelser omkring anerkendte genrer er ikke andet end snobberi.
Jeg oplever det selv som lærer. Når jeg præsenterer eleverne for bøger f.eks. Intet af Janne Teller, som er en fantastisk bog, så skal jeg være opmærksom på, hvordan de møder en. Hvis de ikke forstår den eller ikke kan relatere til den, så nytter det ikke noget, at jeg selv synes den er fremragende litteratur.
Omvendt kan jeg selv rynke på næsen af f.eks. Gåsehud serien, når eleverne vælger dem som frilæsning, men hvis de kan få en god oplevelse ud af at læse dem, så er min egen vurdering i virkeligheden overflødig.
Når jeg selv skriver er jeg også nødt til at være tro mod de ting, jeg selv kan lide. Forhåbentlig kan læserne hente noget de kan bruge i mine historier, men det vigtigste er, at jeg får fortalt de historier, jeg har på hjerte.
Det, jeg har lært igennem mine unger, er, at en læser møder historien ud fra sine egne præmisser. Uanset hvad du som forfatter har i baghånden og prøver at antyde igennem din tekst, så kan en læser med en anden baggrund få noget helt andet ud af teksten.
Det kan man enten udnytte (som jeg til dels gør i Fordærv. Flere af mine elever har læst den, men ser ikke mere end en zombie-historie i den.) eller prøve at undgå.

Du debuterede med første bind i en serie, en noget ambitiøs start. Er Bobs saga en historie, du har gået med gennem mange år, eller hvordan er den opstået?

Bobs Saga har været ganske mange år undervejs.
Jeg er (som det tydeligt fremgår) rollespiller, og har ved siden af skrevet i mange år. Jeg havde skrevet både horror og sci-fi uden at blive udgivet og fik lyst til at prøve kræfter med en mere letbenet genre. Som rollespiller oplever man jo hele tiden morsomme situationer og karakterer man lægger mærke til. Efterhånden som tiden skred frem, gik det op for mig, at meget fantasy tager sig selv meget seriøst. Hovedpersonerne er tit super ædle eller slås med indre dæmoner og kæmper imod en skæbne, de ikke har bedt om.
Jeg kom til at spekulere på, at i en verden hvor helte vandrer rundt og udfører store bedrifter, må de få samme status som rock-stjerner i dag, og der vil være folk, der ser statusen, men ikke forstår motivationen.
Så Bobs Saga er en sammensmeltning af elementer fra rollespil sat ned i en verden, der ikke er så sort og hvid, som fantasy ofte er. Komikken er i højsædet, for historien
fokuserer på Bobs akavede forsøg på at blive berømt, men samtidig skulle den gerne vise en verden, hvor alle mener, at de selv har ret.

Startede du med en plan for hele serien, en slutning at arbejde frem imod, eller finder du på hen ad vejen? Er der fastlagt et antal bøger i serien?

Jeg startede med en fast plan for serien, men den ændrede sig undervejs. Nu, efter bind to er kommet på gaden, har jeg den faste plan for resten af serien, men det er ikke sikkert, at Bob og de andre vil det samme som mig. 🙂
Jeg har indtil videre fire bind af Bobs Saga i hovedet, med et eventuelt femte som afslutning. Men vi må se. Det kommer i hvert fald ikke til at følge normen med en trilogi.

Du har bevæget dig mellem fantasy og horror, dog med humor som et samlende element. Skal vi også fremover forvente at se dig i disse genrer, eller har du planer for at prøve noget nyt?

Jeg er faktisk ved at lægge sidste hånd på min første fagbog.
Jeg er selv asetroende og som skolelærer kan jeg se, at der ikke er meget materiale om moderne asetro på et niveau, hvor eleverne kan følge med.
Efter fagbogen kommer der endnu en mikro-roman, der tager udgangspunkt i et meget alvorligt tema. Denne gang er det ikke folkeskolen, men plejehjems-sektoren der står for skud. Den bliver uden zombier (jeg vil ikke plagiere mig selv), men jeg tror den bliver ret overraskende for folk, der ikke kender noget til den verden.
Bobs Saga 3 skal selvfølgelig også skrives og ved siden af den, arbejder jeg på en samling af horror-noveller. Så mine eftermiddage er ret travle. 🙂

Man har fornemmelsen af en rollespillers hånd i Bobs Saga, og Fordærv kunne nok kun været skrevet af en skolelærer. Kan du fortælle lidt om dine inspirationskilder ellers – hvad læser du selv, og hvad kan man genkende i dine egne historier?

Jeg læser de samme genrer som jeg skriver. Fantasy, horror og sci-fi er mine fortrukne områder. Jeg får rigeligt med social-realisme i det daglige arbejde, så når jeg læser vil jeg gerne udfordre min fantasi. Stephen King, Dean R. Koonz, Clive Baker, Poe og selvfølgelig Lovecraft er en stor inspiration, men den forfatter, der i mine øjne står over dem alle, er Terry Pratchett. Hans måde at kombinere humor og ganske alvorlige samfundskommentarer har jeg dyb, dyb respekt for.
Jeg slugte Dragon Lance bøgerne, da jeg var knægt, men fandt Lord of the Rings for tørre.

Jeg tror, man er nødt til at lægge en del af sig selv i sine hovedpersoner, hvis de skal være troværdige. Skolelæreren Gregers fra Fordærv bygger selvfølgelig meget på mine egne erfaringer med skolevæsnet, men også Bob tager udgangspunkt i noget kendt. Der er nok en Bob i os alle – en der dukker op efter 10-15 øl og gør alle de forkerte ting.

Jeg har en fascination af de dystre sider i livet, og det skinner nok igennem mange ting.
Samtidig har jeg en ironisk distance til de fleste ting, og det følger med i bøgerne.

Fordærv giver fornemmelsen af, at arbejdet som skolelærer kan være ganske frustrerende (man formoder, at nogle af dine egne oplevelser ligger i bogen, dog nok ikke med zombier). Hvordan arbejdede du med at finde balancen mellem at fortælle en god historie og få dine egne oplevelser/budskab ud?

Det er ikke nogen helt nem balance, men jeg må prioritere fortællingen. Den må ikke gå hen og blive moraliserende.
Det kommer an på den enkelte historie, og heldigvis har jeg nogle gode test-læsere, der ikke er blege for at pege på svage steder.
I øvrigt er der ikke særlig langt fra zombier til en 8. klasse mandag morgen. 🙂

Du står som udgiveren bag dine egne bøger. Hvordan har den proces været – har du forsøgt dig hos etablerede forlag først, eller har du hele tiden gået efter fuld kontrol over dine egne bøger?

Som de fleste forfatterspirer startede jeg med at skrive som teenager. Lige fra det første roman-manuskript var færdigt, har jeg sendt dem ind til de forskellige forlag. De første er alle sammen (heldigvis) blevet afvist – i dag ville det være pinligt, hvis de var kommet på gaden. Da jeg havde skrevet Bobs Saga, sendte jeg det ind til Tellerup.
De kunne godt lide den, men vurderede, at fantasy-markedet var overmættet så en debutant kunne ikke tjene sig selv hjem.
Det var en ærlig tilbagemelding, for et forlag er jo en forretning, men det gav mig blod på tanden. Hvis kvaliteten var i orden, så kunne jeg jo selv udgive det.
Efter noget søgen fandt jeg Books on Demand, og de tilbød en service jeg havde råd til og kunne lide.
Efter den første (Bobs Saga 1) kom på gaden havde jeg lært en masse ting og kan lide friheden i udgivelserne. Der er noget befriende i, at der ikke er nogen der blander sig i mit arbejde, og mine historier må bære sig selv.
Det er et kæmpe ansvar og en kæmpe frihed selv at have kontrollen med det hele. Jeg bliver selv straffet for enhver fejl og jeg kan selv høste æren, når det går godt.

Hvordan har det været at bryde igennem som forfatter/forlægger på et marked, der virker domineret af de store aktører?

Det er svært.
Man er nødt til at have et realistisk ambitionsniveau. Når man er ukendt og ikke har noget reklamebudget, så er den første tid meget op ad bakke.
Bare det at få sine bøger anmeldt er svært, for der ses meget ned på selvudgivelser. De fleste aviser vil ikke røre ved dem.
Så det første år gik rigtig langsomt, indtil jeg pludselig begyndte at få nogle kontakter og blive anmeldt i forskellige medier.
Det er stadig en ulempe, at ingen mennesker udenfor en relativ snæver kreds på internettet har hørt om bøgerne, så jeg er meget stolt af, at Fordærv alligevel har solgt 400 stk. siden den udkom i sommerferien.

Bobs Saga sælger noget langsommere, men de er også rettet mod et mere snævertpublikum. Jeg får meget positive tilbagemeldinger fra læserne, så de skal nok klare sig.

Links

Forfatterens hjemmeside.

“Fordærv” anmeldt på Fortællingen.dk, Sleazehound og Bogrummet. Se flere klip fra anmeldelser her.