SCIENCE FICTION GUF. Harry Harrison er en af science fiction-genrens grand old men. Han har begået sf i flere former i over et halvt århundrede, har rejst over store dele af verden og blandt andet boet i Danmark. Han har ligeledes været aktiv deltager på science fiction-festivaler, deriblandt den danske Fantasticon.

Han har også tidligere været udgivet på dansk, men det er snart ved at være mange år siden – nu præsenterer Science Fiction Cirklen forfatterskabet i oversættelse igen, for Niels Dalgaards hånd. Det sker i samlingen ”Efter stormen”, der byder på 10 noveller. I forhold til SFCs tidligere udgivelser havner bogen lidt midt imellem, for der er hverken tale om ny eller helt klassisk sf. Novellerne stammer fra årene mellem 1950 og 1985.

Fælles for de ti tekster er – helt ærligt – en lidt gammeldags tone, men man skal heldigvis ikke langt ind i bogen, før man opdager, at Harrison også får noget kant ind i historierne.

Flere af historierne viser et overraskende bittert syn på fremtiden – eller på menneskeheden i det hele taget. Når en rumrejsende styrter ned udenfor lands lov og ret, eller menneskene er ved at oversvømme kloden i en sådan grad, at lovgivningen bliver tilsvarende kontant: får en familie mere end det tildelte antal børn, bliver faderen lovløs og lovligt bytte for den første, der melder sig. Eller når vi bliver præsenteret for verdens bedste bil (og det er en fornøjelse, hvordan Harrison drejer en historie, der starter som lidt tåbelig teknologi-centreret mandehistorie, men ender et helt andet sted).

Titelnovellen, den nyeste i samlingen, omhandler et fremtidigt USA, som har isoleret sig fra resten af verden, efter kloden er blevet ramt af energimangel. En irsk sømand skyller i land på den amerikanske kyst og udstiller forskellene på de to verdener. Det er en flot underspillet historie, øjensynligt lille, men med store konsekvenser uden for scenen. Den er også overraskende fremsynet og med et skarpt øje for amerikanernes forhold til resten af verden.

Min personlige favorit er dog ”Den endeløse nat gryr” – her fremstiller Harrison et helt igennem fremmed samfund, med dets egne normer, omgangsformer og sprog, uden det bliver irriterende eller uvedkommende. Slutningen er måske lidt konstrueret, men der bliver ledt flot op til den, og den kom også som en overraskelse for mig.

”Efter stormen” byder på en del gode læse oplevelser – rent litterært vil nogle nok blive standset af teksternes tydelige alder, men på den anden side byder Harrison på gode historier (og god wow-effekt), uden at det hele bliver så indforstået, at man skal have læst genren i mange år for at få det fulde udbytte. På den måde kan samlingen ramme bredere end f.eks. SFCs Stross-udgivelse – på overfladen er den enkel, men den er også effektiv, og der er masser af dybde.