OPRØR I FABELLAND. Vi er tilbage hos eventyrfolket – Fabels. Fabelfolkene er flygtet fra deres folkeeventyr ind i den “mondæne” verden og de forsøger at få et (uendeligt) liv til at gå. Men en uendelighed er lang, og ikke alle er helt tilfredse.

Det viser sig at fablerne har anlagt en farm lidt udenfor New York. Her har de “deporteret” alle de eventyrskabninger som ikke ligner mennesker – dvs. drager, grise, geder, fugle, kæmper mv. Der er gået mange år på denne måde, men nu er revolutionære ideer begyndt at dukke op på farmen. Da Snehvide ankommer sammen med sin søster Roserød, lader alt til at være i orden. Det viser sig imidlertid hurtigt at en af de tre små grise – Colin – står i spidsen for en marxistisk revolte, som vil lukket skellet mellem de menneskelige og de dyriske fabler. Der er selvsagt lagt op til storpolitisk intriger, bedrage og plan-forvirring.   

Fables: Animal Farm, er et satirisk statement om revolution og raceadskillelse. Det virker umiddelbart til at være meget tunge emner, men de bliver serveret med et glimt i øjet. Det er, alt andet lige, sjovt at se en gris tale til mængden og bruge ord som “proletariat”. Historien bygger videre på første bind (Fables: Legends in Exile) i serien. På mange måder er dette bind bedre end den første. Hvor den første mest var en introduktion til universet, begynder vi her at få noget kød på historien.

Tegningerne er, som i det tidligere bind, pæne og stemningsfulde. De har mistet lidt af den 50’er-stemning der var i det første bind. Det ændre dog ikke ved at detaljeringsgraden er høj og det gør billeder interessante hele vejen igennem.

Jeg kan kun anbefale fantasy-elskere at læse Fabels. Den er spændende og byder på en interessant vinkel i forhold til folkeeventyr.