GAMLE, ONDE BATMAN. Frank Miller begik i slut firserne/start halvfemserne denne genistreg. I stil med “Vogterne” af Alan Moore, får vi i denne tegneserie (som i virkeligheden nok mere er en “grafisk novelle”) trukket Batman ned på en mere menneskeligt plan.For det første er han blevet gammel!! Hvilket ikke er noget der sker tit med helte (bemærk at jeg ikke kalder ham “superhelt”).

Ligeledes er den gode Bruce gået hen og blevet hævngerrig og i visse tilfælde direkte ondskabsfuld. Ja, givet, Batman har altid været en selvtæger, som ligefrem myrdede sine modstandere. Det er bare så meget mere fremtrædende i denne tegneserie. Mest fordi Frank Miller ikke “holder med” Batman, da Batman gennemgår en identitetskrise – i stedet følger vi Batman/Bruce Wayne gennemgå en proces hvor han, om muligt, bliver endnu mere stålsat og nederdrægtig.

Det menneskelige element er det der gennemsyrer hele tegneserien. Ligesom i den føromtalte “Vogterne” er heltenes og superheltenes rolle blevet draget i tvivl, og de kan ikke få lov at virke frit. dermed er Batman også vendt tilbage til sin rødder, og kæmper næsten lige meget med politi og forbryderer – hvilket også var karakteristisk for de første Batman tegneserier fra 1940′eren.

Derudover er Frank Millers tegninger helt og aldeles fantastiske. De afbillderer Batman på en måde som jeg personligt godt kan lide. Ikke som mange nyere tegnere med meter-høje øre (ørene på Batman dragten) eller en eller anden lille infantil næse-gevækst på masken. Desuden holder Frank Miller sig helt og aldeles til det filmiske i en tegneserie. Dette, ved at spræge rammerne – bogstaveligt talt.

Alt i alt er “Batman – Nattens ridder vender tilbage”, en rigtig dejlig tegneserie som fortjener en gennemlæsning – har man læst den i forvejen, er det til gengæld på tide men en genlæsning.

I ØVRIGT

Denne anmeldelse har tidligere været publiceret på Emiliussens Reviderede Hyggekrog

Frank Miller på fantastisklitteratur.dk