Richard Morgan: The Steel Remains
BRUTAL FANTASY Richard Morgan er en af mine absolutte yndlingsforfattere. Normalt skriver han science fiction, men denne gang har han kastet sig over fantasy genren. The Steel Remains er første del i trilogien, A Land Fit for Heroes, og den fungerer fabelagtigt som introduktion til et nyt fantasy univers.
Romanen foregår ti år efter øglemændenes invasion. Ringil, Egar og Archeth var venner og allierede i kampen mod dem. Nu er de spredte for alle vinde og har lagt deres såkaldte heltegerninger bag sig. Alle har haft svært ved at vende sig til freden, desillusionerede over de ofre de har bragt og det samfund der er vokset op efter krigen.
Ringil har slået sig ned som fægter i den lille by Gallows Water, hvor han lever af at fortælle om sine bedrifter på kroen. Egar er vendt tilbage til sit nomadesamfund som leder af stammen, men længes tilbage til sin tid i det civiliserede Yhelteth. Archeth, som er halvt menneske og halv kiriathaner, er en del af kejserens dekadente hof i Yhelteth.
Tre tilsyneladende urelaterede handlinger sætter romanen i gang. Ringils kusine er blevet solgt til slavehandlere og Ringil bliver tvunget af sin mor, nødt til at udsætte hende. Samtidig bliver Archeth beordret til at undersøge et angreb på en af kejserrigets havnebyer. Metoden og styrken på angrebet tyder på en længst forsvundet trussel. Egar bliver langsomt mere og mere fremmedgjort overfor sin egen kultur, hvilket skaber problemer med shamanen.
De tre historie tråde starter langt fra hinanden, men langsomt begynder de at flettes sammen. Hver tråd afslører nye sider af verdenen og baggrundshistorien.
Frem for at bruge de normale fantasy konventioner har Morgan klart været interesseret i at lave sine egne. Så selv om der er andre væsner og racer, magiske sværd og trolddom, bliver det ikke præsenteret som sådan men nærmere som Morgan har brugt science fiction skrivemåden til at forklare en fantasy setting.
Sproget er meget moderne. Der er ikke et gammeldags ord i romanen. Alle, lige fra tiggere til kejsere siger yeah eller fuck. Det giver den et råt udtryk og den føles meget lidt kunstig. Som alle Morgan romaner er der også en god del sexscener i The Steel Remains. Man skal dog ikke tage dette som et forsøg på ussel kommercialisme, da hovedpersonen er homoseksuel og sproget meget… eksplicit. Hvis det var en film, ville den blive sendt sent, meget sent om aftenen.
The Steel Remains er så langt fra Tolkien fantasy som man overhovedet kan komme. Det er en fantasy roman hvor man klart har en fornemmelse om, at enhver middelalder romantik er blevet slæbt med ud bagved og banket med store jernhamre.
Richard Morgan har skrevet Takashi Kovachs trilogien, Altered Carbon, Broken Angels og Woken Furies samt to andre romaner Market Forces og Black Man.
7 kommentarer
“Brutal fantasy” – jeg tror næsten, at den genrebetegnelse kunne få mig til at læse noget mere amerikanerfantasy. 🙂
Og så har de par bøger af Morgan, jeg har læst tidligere, været superfede.
Morgan skriver rigtigt godt, det er der slet ingen tvivl om. Men hvis du er til Brutal Fantasy, så må du også gribe fat i George R. R. Martins A Song of Ice and Fire. Den serie er fyldt med så nederdrægtige, modbydelige og ondskabsfulde personer at Baron Vladimir Harkonnen ville føle sig godt tilpas.
Fantastisk flot forside.
Den lyder temmelig fed. i øvrigt er jeg enig i Simmons kommentar: hvis man gerne vil læse en fantasyserie, hvor personerne er virkelig gennemperverterede og nederdrægtige, så er George R. R. Martin kongen. Desuden slår Martin sine karakterer ihjel i flæng – noget der efter min mening ses alt for lidt i fantasy, hvor man næsten altid kan være 100 pct. sikker på, at de væsentlige karakterer overlever deres strabadser.
Et spørgsmål i øvrigt: hvor tæt ligger denne serie sig op af en heroisk fantasyforfatter som fx Gemmell? Jeg synes nemlig tit, at karaktererne kan blive en anelse for flade i heroisk fantasy …
Jeg har aldrig læst noget af Gemmell. Men jeg synes til gengæld ikke at karaktererne i The Steel Remains er flade. De virker afrundede og fornuftige. Der er langt fra den almindelige heroiske fantasy til The Steel Remains.
Så er jeg færdig. Og du har ret. Karaktererne er ikke flade. Der er elementer af heroisk fantasy i bogen, men Morgan har taget det gode (bl.a. den nonchalante skrivestil og den ekvilibristiske beskrivelse af actionsekvenser) og sat dem ind i noget meget større end den heroiske fantasy. Tak for tippet!