RAMBOESQUE! Oberst Nick Fury er en koldkrigs-veteran, uden en kold (eller varm) krig at deltage i. Nick Fury er vel nærmest en splejsning af Rambo og Gøgleren (fra Vogterne). Han er en slagfældig herre der ikke stikker op for bollemælk. Fury kan se frem til en stille tilværelse i toppen af den militære organisation “S.H.I.E.L.D.” – fremtidsudsigter der bestemt ikke huer obersten med den overaktive aftrækkerfinger.

Det er næsten en selvfølge at en gammel rival dukker op – en (sovjet) russer ved navn Gagarin. Gagarin er af samme støbning som Fury, og forsøger i første omgang at indgå en aftale med den afdankede oberst. En vis mængde patriotisme (eller pacifisme?) fra Fury’s side, forhindre dog denne aftale i at komme op og stå. Ikke desto mindre finder Fury sig hurtigt midt i en international krise, en krise som kræver et gammeldags håndelag, og en masse rå vold.

På forsiden af Fury er der en advarsel om, at denne tegneserie ikke er for de yngste. Og tak, det er i hvert fald helt rigtigt. Det er længe siden jeg har set vold været så udpenslet i en tegneserie. Tegningerne er dog flotte og farvelægningen er helt i top. Historien lader dog en smule tilbage at ønske, men lever vel egentligt op til hovedpersonens tilgang til livet – lige på og hårdt!

Fury er ikke banebrydende på nogen måde – jeg tror ikke engang figuren er blevet synderligt fornyet. Han ligner dog ikke David Hasselhof i denne udgave. Man må sige at Marvel har fundet den helt rette kombination af forfatter og tegnere. Garth Ennis, Darick Robertson og Jimmy Palmiotti er en god trio, som har formået at lave gedigen underholdning.

Alt i alt er Fury ret meget ligesom enhver anden actionfilm – hurtig, underholdende og uden alt for meget udenomssnak.