Christian Mørk: De Ti Herskere
SKYGGEREGERINGER OG OPFINDELSER. “De Ti Herskere” (DTH) handler om Victor, der opfinder en ny type af ris. En ris der er så hårdfør at den kan overleve selv tropiske storme. Det siger sig selv at der er tale om en magtfuld opfindelse. Imidlertid lader det til at der er kræfter der ikke er interesseret i at lade Victor dele ud af sin viden. Han tager til Venedig, for at fremlægge sin opfindelse på en kongres. I dagene op til konferencen ledes han rundt i byen af sin tolk – Arabella. Pludseligt sker der mystiske ting. Nogen prøver at slå Victor ihjel, og tingene begynder at tage fart. Victor opdager hurtigt at intet er som han troede, og at det er meget få mennesker han kan stole på.
“DTH” er en ganske udemærket debut. Den brillerer ved sin forudsigelighed og sin jævne fortællerstil. Der er selvfølgelig en række overraskelser i fortællingen. Alligevel formår den aldrig at få en til at sidde på kanten af stolen i åndeløs spænding. Derimod er den gode Mørk fantastisk til at beskrive stemninger og sindstilstande. Man kan ikke lade være med at se de forskellige lokaliteter for sig, og kan i flere tilfælde heller ikke lade være med, at føle med personerne i historien.
“DTH” lægger sig op af en lang tradition af konspiratoriske fortællinger. Der er vældig amerikansk. Man kan da heller ikke lade være med at overveje om den gode Mørk er blevet en smule miljøskadet – han bor i USA til dagligt. Det skal måske lige tilføjes at bogen er skrevet på engelsk, og derefter oversat til dansk. Jeg har det, nærmest per definition, svært med oversættelser, og denne bog går da heller ikke fri af en række “undersættelser”.
Ikke desto mindre er der tale om en ganske udemærket og til tider spændende bog. Jeg kan anbefale den hvis man gerne vil læse en krimi, som ikke handler om opklaringen af et mord eller noget i den retning. På den front lægger den mere i tråd med film som “The Skulls” eller “Det hemmelighedsfulde selskab”. Er man til konspiration og vendianske hemmeligheder, er denne bog værd at bladre igennem.
2 kommentarer
Sine steder ganske underholdende men også usammenhængende.
Studsede især over, da Victor Tallents bil løb tør for olie, men alligevel fotsatte turen uden at brænde sammen.
Anmeldte i sin tid bogen her.
Hmmm… Den detalje havde jeg faktisk glemt. Havde det været en engelsk bog, havde jeg tilskrevet det en dårlig oversættelse, men det er nok ikke tilfældet.