HIGH TECH LOW LIFE. Case er en udbrændt og selvdestruktiv gadehustler. Han var tidligere en konsol cowboy, en cyberspace hacker, der har begået den klassiske fejl. Han har stjålet fra sine arbejdsgivere. Som straf har de beskadiget hans nervebaner med en russisk RNA virus. Nu lever han i Chiba City som mellemmand mellem byens kriminelle, ude af stand til at logge på cyberspace.
Han bliver samlet op af gadesamuraien Molly, en kybernetisk forstærket lejesoldat der arbejder for en tidligere jægersoldat, Armitage. Mod at få kuren til at reparere sine nervebaner, skal Case hjælpe Armitage med en opgave. Et cyberspace hack på en kunstig intelligens.
Samtidig allierer Molly sig med Case for at finde ud hvad der egentligt foregår. Hvad er Armitages baggrund og hvem arbejder han for?

Neuromancer er ikke den første cyberpunk roman eller novelle, men den var den der fik størst betydning for genren. Den introducerede cyberpunken til en større målgruppe og var den første science fiction roman der scorede hattrick ved at tage Hugo, Nebula og Philip K. Dick priserne. Den er på Time Magazines liste over de 100 bedste romaner siden 1923.
Og det er der helt sikkert en god grund til, Gibson skriver nemlig smukt. Romanens første sætning vil altid stå for mig, som den mest fantastiske måde at starte en roman på: The sky above the port was the color of television, tuned to a dead channel. Så er stemningen virkeligt lagt. Der er slet ingen tvivl. Neuromancer ligger stilmæssigt klart i Blade Runner land. Byen er beskidt, grim og fyldt med asociale narkomisbrugere og kyniske forbrydere.

Nu, 26 år efter den kom frem – er Neuromancer stadig en fabelagtig roman. Der er stort set ingen steder hvor teknologien virker gammeldags, ideerne er stadig friske og holdbare. Det eneste der kan virke lidt sært, er at alting virker så genkendeligt. Det skyldes naturligvis at Neuromancer stilmæssigt har dannet skole på området og at den står som den mest arketypiske cyberpunk roman.
Hvis man ikke har læst den, bør man absolut kaste sig over den. Det er en af de bedte og mest epokegørende science fiction romaner fra slutningen af det 20. århundrede.

Neuromancer er den første bog i Sprawl trilogien, der også indeholder Count Zero og Mona Lisa Overdrive. Derudover har Gibson skrevet Bridge trilogien: Virtual Light, Iduro og All Tomorrows Parties; samt Pattern Recognition og Spook Country.
Sammen med Bruce Sterling har han skrevet The Difference Engine, og det er nok den eneste Gibson bog jeg ikke bryder mig om, den er simpelthen for sær. Men resten er fantastisk.