BATEKSPERIMENT. “Batman – a Death in the Family”, var en af 80’ernes helt store sociale eksperimenter. Det lyder umiddelbart kryptisk, men denne Batman-tegneserie skulle vise sig at være et skelsættende øjeblik i tegneseriehistorien. For første gang (via telefonafstemning) fik læserne lov til at bestemme hvordan historien skulle ende – og om Robin skulle dø!

Jason Todd er den anden inkarnation af Batmans sidekick, Robin. Efter Dick Grayson gik solo (og senere blev til nightwing) følte Batman sig ensom. Efter nogen tid stødte han på Jason Todd – en tyvagtig hjem- og forældreløs dreng, der var ved at stjæle batmobliens dæk. Batman to drengen til sig, og begyndte at træne Jason, som han havde trænet Dick før ham. Jason Todd blev den nye Robin og den dynamiske duo, var igen samlet. Imidlertid viste det sig at Jason var noget mere ustabil end Dick. Selvom begge drenge mistede deres forældre, så var Jasons forældre omgærdet med noget mere mystik end Dicks. Og det er her historien i “A Death in the Family” starter. Jason er i oprør. Han vil finde ud af hvem der er hans rigtige mor. Dette spørgsmål sender ham på en jagt på tværs af Atlanten. Men det er ikke kun forældreløse drenge der tager på udenlandsrejse. Jokeren mangler penge, og rejser derfor til mellemøsten med et uranberiget missil. Batman forfølger naturligvis sagen, men ønsker også at hjælpe Jason.

 Historien begynder meget traditionelt, men får efterhånden arbejdet sig op i omdrejninger. Selvom Jokeren virker ret uinspireret som hovedskurk i denne historie, så er der ingen tvivl om at det kun kunne være ham der skulle være med, når man når til slutningen. Historien er faktisk ret interessant, når man er kommet over første kapitel. Hovedfortællingen i sig selv kunne være nok til at fastholde de fleste, men derudover er der en masse moralske og etiske dilemmaer, som Batman bliver stillet i. Igen og igen bliver han stillet overfor sit nemesis: “loven imod “at gøre det rigtige””. Det er spændende, og giver et godt indblik i karakteren Batman som han blev fremstillet i firserne.

Tegningerne er tidstypiske. Det betyder at de falder for visse nutidige krav. Samtidig betyder det også at der er en vis masseproduceret kvalitet over dem. De er ikke særligt personlige og udstråler til tider ligefrem hastværk. Dette kan muligvis også være et resultat af deadlines. Det er lidt synd. Imidlertid er der ikke noget i vejen med Batmans design – han er cool som altid. Det irriterer mig ikke desto mindre at vi i 70% af historien skal se på jokeren uden hans karakteristiske hvide ansigt. I det meste af tegneserien har han en sund hudfarve, som (pudsigt nok) får ham til at se latterlig ud.

Alt i alt er “a Death in the Family” rigtig interessant. Det er på mange områder tidstypisk, men den formår dog at være spændende og interessant. Jeg kan anbefale den til Batman-elskere og almindeligt interesserede.