Anne McCaffrey: Dragonflight

Anne McCaffrey: Dragonflight

DRAGER OG INTRIGANTE KVINDER. Dragonflight er den første roman i serien om dragerytterne fra Pern og deres kamp mod den fremmede livsform Tråd.

Lessa er en ung kvinde, der lever i skjul på fæstningen Ruatha. For 10 år siden blev borgen overrendt af tronraneren Faxs mænd, og siden da, har Lessa måttet skjule sig som en tjenestepige.
Hun arbejder på at få Fax væltet, og da dragerytterne kommer til Ruatha, for at lede efter kandidater til at præge den nye dragedronninge, øjner hun sin chance.

Hendes plan lykkedes, men i stedet for at nyde sejrens sødme, bliver hun overtalt til at tage tilbage til drageredden i Benden som kandidat til at blive dragedronningens rytter.
Lessa må indse, at det ikke altid er lykken at få det man vil have, for selv om hun bliver dragefrue og dragedronningens rytter, så bliver hendes holdninger bliver ikke tillagt den stor vægt. Traditionerne siger at en god dragefrue blot skal sørge for at hendes drage bliver drægtig og producere masser af drageæg.

Mens Lessa og den unge dragerytter F’Lar, forsøger at ændre traditionerne, støder de på et underligt mysterium. Der er 6 drageredder på Pern, men kun den i Benden er i brug. Hvor er resten af dragerne? Hvordan kan så mange drager forsvinde, uden nogen ved hvad der er sket?

Dragonflight er en ganske glimrende bog og jeg har læst den flere gange. Jeg kunne dog godt tænke mig en mere proaktiv hovedperson. Lessa er lidt ’en pige det er synd for’, og det havde klædt romanen om Lessa havde været mere handlekraftig. Men, kan man se bort fra den lille detalje, er den bestemt værd at læse.

Dragonflight er oprindeligt skrevet som tre noveller, Weyr Search, Dragonrider 1. og 2. del, som senere blev samlet til en roman. I 1968 vandt Weyr Search en Hugo for bedste novelle og året efter vandt Dragonrider en Nebula for bedste novelle.
Dragonflight er kommet på dansk, som Drager på Himlen fra Borgen Science Fiction, og der er oversat 3 andre bøger i serien, dog ikke om Lessa og dragerytterne, men skjaldene i skjaldenes hal: Ildøglernes sang, Skjaldenes hal og Dragetrommer.

Anne McCaffrey har skrevet en enorm mængde bøger. 21 romaner i Dragonriders of Pern serien, samt 64 andre romaner i andre serier. Hun er blevet udnævnt til Stormester i Science Fiction Writers of America, og var den første kvinde der vandt en Hugo.

2
Dennis Jürgensen: Kadavermarch Dennis Jürgensen: Tunnelmanden

2 kommentarer

Enig, det er en ganske fin bog. Men den er efter min mening blevet overhalet inden om af meget af den aldeles glimrende fantasy, der er udkommet siden. Sjovt nok synes jeg, at Lessa er alt for proaktiv. Jeg havde gerne set lidt mere eftertænksomhed og lidt mindre gungho stædighed. Men det er jo en smagssag 🙂

Det, jeg primært savner, er en bedre udbygget verden og nogle mere nuancerede karakterer.

Simon Aakjær Johannesen

Ja man kan godt mærke, at den snart er 45 år gammel. Det jeg bed mest mærke i var (Spoiler! Spoiler!) det deterministiske univers bogen bor i. Fordi tidsrejsen allerede er sket, så bliver hun tvunget til at rejse i tiden.
Faktisk ville det være ret sjovt at se, hvad der har fået hende til at rejse i tiden oprindeligt. Den første rejse, som ændrer alting.

Skriv et svar til Fantasy bøger Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.