Om Adam O

Adam O er en tegneserieskaber, der debuterer med science fiction-værket “Ruiner” – en postapokalyptisk fortælling fra Danmark, med politiske undertoner.

Forlaget om Ruiner

Tag med Ask på vandring i København i en ikke så fjern fremtid. En tænkt fremtid, hvor historiens forfatter leger med tanken om, hvad der vil ske, hvis dagens terrorlovgivning føres ud i yderste konsekvens. I fortællingen går hovedpersonen rundt og beretter, hvordan der gradvist strammes op på sikkerhed og overvågning, hvordan minoriteter af befolkningen udsættes for opsyn og siden interneres, hvordan den resterende del af befolkningen accepterer det, indtil de samme loves opstramninger rammer dem selv. “Ruiner” er et fiktivt tankeeksperiment til debat og eftertanke, og samtidig kan man nyde tegneren Adam O’s overdådige grafiske fabulering om Danmarks hovedstad, forladt og tilgroet i tiden umiddelbart efter, det danske samfund af en eller anden grund er brudt sammen.

Interview

Du er kommet lidt ud af det blå og debuterer med “Ruiner” – kan du starte med at præsentere Adam O? Hvem er du, og hvordan kom du i gang med at lave tegneserier?

Jeg er 35 år og er i færd med at uddanne mig til grafiker. Jeg er desuden ansat på et hjem for hjerneskadede, et arbejde jeg holder meget af. Jeg læste tegneserier som knægt, men har egentlig først for nyligt genopdaget genren, som jo er en helt fantastisk måde at fortælle historier på.

Hvilken type tegneserie er “Ruiner”? Hvilken oplevelse håber du på, at læseren sidder tilbage med efter endt læsning?

Ruiner er en fremtidsfortælling, som finder sted, efter menneskenes tid er forbi. Man kan kalde det en utopisk eller dystopisk historie, alt efter hvilket humør man er i. Men det har ikke været min hensigt at male det sædvanlige mareridtsscenarie op om, hvor forfærdelig verdenen vil være uden os.

Historien tager afsæt i den terrorlovgivning, som er blevet indført her til lands de sidste år, særligt logningsreglerne som trådte i kraft i 2007.

Nogen vil måske påstå, at man skal være paranoidt anlagt for at mene, at disse regler er den direkte vej til det totale overvågningssamfund, som jeg beskriver i tegneserien. Men allerede nu betyder de nye love, at hver eneste dansker, ifølge IT og Telebranchen, gennemsnitligt bliver registreret 100.000 gange årligt. –Hver gang vi modtager et telefonopkald eller en sms, bliver afsender, modtager, tid og ikke mindst vores lokalitet lagret i en databank.  Vores e-mail korrespondancer og alle de hjemmesider, vi besøger, bliver registreret og gemt hos internetudbyderne i minimum et år. Alt sammen i et forsøg på at bekæmpe et begreb, som lovgiverne stadig ikke har evnet at give en klar definition af, nemlig terrorisme.

Hvis læseren efter endt læsning får lyst til at samle bøger om terrorlovgivningen op, og der findes en del, skrevet af klogere mennesker end mig, ville jeg da ikke protestere. Men hvis man har haft en lang dag med kø i supermarkedet, kø på motorvejen, ubehagelige naboer og bare ønsker resten af befolkningen hen hvor pepperet gror, så kan tegneserien måske også tilfredsstille dét behov.

Du er debutant – hvordan er du blevet modtaget af det danske tegneseriemiljø og læserne?

De personer, jeg har mødt fra det danske tegneseriemiljø, har været sympatiske folk, der brænder for tegneserier og ikke er bange for at gøre plads til nogle anderledes eller skæve indspark. Til gengæld har udgivelsen været under heftig beskydning i diverse tegneserie-internet fora, selv før den overhovedet var udkommet, og folk havde læst den. Jeg havde forventet, at Ruiner ville dele vandene, men er dog en smule overrasket over, at folk hverken holder sig tilbage fra at skyde på min person eller mit forlag. Når det er sagt, har jeg også fået mange positive tilbagemeldinger, og den første avisanmeldelse er lige kommet i Weekendavisen (19 maj), og den er god. Vi har desuden solgt en fjerdedel af oplaget på den første uge, hvilket jo tyder på en vis interesse for albummet.

Hvordan har “Ruiner” udviklet sig? Hvor lang tid er der gået fra ide til færdigt produkt, og hvor megen lighed er der mellem de to?

Jeg startede med at skrive i april 2010 og har arbejdet ret intensivt med projektet siden da. Der er foretaget visse ændringer undervejs, men der er ikke langt fra den originale idé til det færdige resultat.

Science fiction-tegneserier er ikke ligefrem et boomende marked i Danmark. Hvad er dit forhold til science fiction-genren?

Science fiction er en taknemmelig måde at behandle nutidige problemstillinger på. Tingene kan stilles på spidsen, eller køres ud i så voldsomme ekstremer, at de pludselig står lysende klart. Jeg holder selv meget af de mere skarpe fortællinger som Orwell’s ”1984”, Huxley’s ”Fagre nye verden” og Alan Moore’s tegneserie ”V-for Vendetta”. Men jeg kan jo se, at der også er danske forfattere, der tager emnet op for tiden.

“Ruiner” anbringer sig i traditionen af post-apokalyptiske historier – hvad er det, der er så tiltalende ved verdens undergang?

Jeg vil tro, at det hænger sammen med vores fascination af døden og dét faktum, at vi hver især ville være noget ganske særligt, hvis vi var den sidste generation af mennesker på jordens overflade. Men dét, som der oftest spilles på i historier om verdens undergang, er, hvor forfærdeligt det vil være, når vores civilisation bryder sammen, og at kloden derefter vil blive et ondt og goldt sted, fordi de menneskelige hyrder ikke er der til at passe på den. Men det er ikke dén vinkel, jeg har valgt i Ruiner, nærmest tværtimod.

Jeg slår ikke på tromme for vores races udryddelse, men jeg synes, det er en oplivende tanke, at planeten rent faktisk er hårdfør nok til at overleve menneskene, selvom det vil tage mange år, før alle vores efterladenskaber er brudt ned og kan optages i den naturlige cyklus igen. En rigtig god bog om emnet er Alan Weisman’s ”The World Without Us”. Der findes også en tv-serie fra The History Channel af næsten samme navn, men den bør man skåne sig selv for.

Påvirker formen historien? Ville “Ruiner” have været en anden fortælling, hvis den ikke havde været en tegneserie, men i stedet en roman?

Det, jeg har forsøgt at gøre med ruiner, er at lade en ret bidsk tekst står i kontrast til de, som regel, fredfyldte, farve-intense billeder af et mennesketomt og overgroet København. Dét havde ikke været muligt at gøre på samme måde med ord alene. Dertil kommer at jeg holder af at tilføje små detaljer i baggrunden af billederne, som den tålmodige læser kan gå på opdagelse efter.

Nu er “Ruiner” på gaden – hvad sker der så nu? Arbejder du på noget nyt? Og kan du i så falde løfte sløret for det?

Jeg skal til at renovere vores køkken, så blyant og tusch bliver skiftet ud med brækjern og boremaskine for en tid, men mon ikke jeg snart finder vej igennem byggerodet, tilbage til tegnebordet?

Og som afslutning – 5 tegneserier, som man bør læse lige nu ifølge Adam O.?

Læs eller genlæs Claus Deleuran’s to ”Thorfinn” albums! Det er de to eneste tegneserier, jeg har haft siden min barndom, og min kære bibliotekarmor havde dem med hjem fra arbejde med et stort ”kasseret” stempel på innercoveret. Det må simpelthen være den bedste danske tegneserie nogensinde: Lindorme, rom i tønder så store som huse og pirater der slås med toppen af det danske erhvervsliv, iklædt superheltekostumer. Sådan!
”676’er”-tegneserierne er også en opløftende påmindelse om, hvor sprælsk og uforudsigelige tegneseriemediet kan være. Tre andre tegneserier jeg har læst for nyligt og varmt kan anbefale er Joe Sacco’s ”Palestine”, Kristoffer Zielers ”Stejl Fart” og Vittorio Giardino’s ”No Pasaran”.

Links

Ruiner.dk – tegneseriens hjemmeside med smagsprøver

Ruiner anmeldt på Litteraturnu.dk, Podia, Nummer9 og netavisen P77