Jeg kan gode lide zombiefilm. Beklageligvis er det meget ofte en forkortelse for “Hey, gutter, jeg har lånt et kamera, og Steven kan finde ud af at lægge noget make up, skal vi ikke lave en film?” (jeg forestiller mig, at fremtidens unge vil forsøge at sælge content til Netflix i stedet for at have en limonade-bod ved vejen). Så det er rart, når der kommer noget med lidt professionelle bag kameraet, også selv om det måske ikke er en film, som tilfredsstiller behovet for kannibalisme, hovedskud og eksplosiv selvopofrelse (så har vi heldigvis altid Zack Snyders Dawn of the Dead, når det skal dækkes – på grund af den kan jeg tilgive ham… meget, men ikke alt).

Cargo, der lige er kommet på Netflix, er en stille og rolig zombiefilm med Martin Freeman i hovedrollen. Jep, stille og rolig – med en meget lille mængde hjernespiseri, men en god intensitet på trods af en historie, der bogstaveligt talt foregår i gåhastighed. Vi befinder os i Australien, kort tid efter apokalypsen – Freeman forsøger at ride stormen af sammen med kone og barn ved at holde sig på en båd på floden. Det går naturligvis galt, og snart er han på vej gennem bushen med et (heldigvis forbløffende velopdragent) småbarn på ryggen. Der slår han følge med den indfødte Thoomi.

Kombinationen Freeman og zombier kildrer nok umiddelbart lidt forventninger om noget i retning af Shaun of the Dead, men det er nok svært at ramme fjernere fra målet. Billedet af skuespilleren som grundlæggende funnyman er faktisk med til at gøre forholdet mellem ham og konen så meget mere menneskeligt, uden filmen skal overforklare. Og han glider uden problemer videre i rollen som mere og mere presset mand.

Tilsæt lidt gode detaljer omkring filmens zombier, som gør dem lige dele virkelige og nærmytologiske, og du har en stram, virkningsfuld film med toner af velfungerer 70er-lavbudgetsintensitet. Den er helt klart værd at se.

Cargo er baseret på denne kortfilm fra 2013:
https://www.youtube.com/watch?v=gryenlQKTbE