Spil andre spil!

Spil andre spil!

Matador er ikke noget godt spil. Det er langsomt, der er ikke meget strategi over det og den eneste evne det udvikler er evnen til at hade ens medmennesker. Lad være med at købe det, spil andre og bedre spil. Spillets baggrund er The Landlord’s Game, der blev udviklet for at vise hvor forfærdelig et system monopoler er.

Men af uforklarlige årsager, så er Matador blevet det spil, som familier køber for at hygge sig. Ingen forstår det. Og af sære og besyndelige grunde så kommer der hele tiden nye og vildere udgaver af spillet. Ringenes Herre Matador, Star Trek Matador og nu… Warhammer 40.000 Matador. Nu kan du købe galaksens bedste planeter og bygge bygninger på dem. Suk.

12
Tidsrejse-scifihaiku Foreslå mig en podcast

12 kommentarer

Avatar photo

Hvordan er det nu med hhv Matador og Monopoly? Var førstnævnte bare en regionalt branded version af sidstnævnte? Uanset hvad så synes jeg vi trænger til – nej, SKRIGER EFTER – en Korsbækversion af Monopoly, hvor man kan udagere generationskampen mellem familierne Varnæs og Skjern.

For at give plads til flere spillere om bordet kunne man udvide valgmulighederne til at omfatte andre figurer fra serien. Så kunne jeg endelig opfylde min personlige drøm hvad angår dette kapitalistindoktrinerende redskab i familiespilsforklædning, og – helle for at spille Røde! – forsøge at nationalisere alle produktionsmidler under proletariatets diktatur.

Jeg er med. Men kun hvis fængslet er en lille altan, som spillerne skal stå på.

Wikipedia har svaret: “Matador blev designet i dansk udgave af den danske spilproducent og papirvarefabrik C. Drechsler Papirvarefabrik i 1936. Firmaets stifter, C. Drechsler, flyttede fra Tyskland til Danmark i starten af 20’erne, hvor han giftede sig med Anna Drechsler. Han tog job som boghandlermedarbejder og grundlagde kun få år senere papirvareproducenten, som hurtigt skulle vise sig at blive Danmarks største spilproducent.”
Men ellers ville en Matador Korsbæk edition være en fabelagtig ide. Jeg er med på den værste.
Prøv Lykken: “Du har bragt Ulla Jacobsen i ulykke – betal 2500 kr. til den lokale kvaksalver for at ordne problemet”

Altså, rent faktisk – som det hedder på nudansk – findes der et Korsbæk Matadorspil. Jeg ved så ikke om det indeholder kapitalistlakajer eller doktor løgnbakker – men det findes. Hvilket måske var indforstået i diskursen hér, iforhold til hvilket jeg, i påkommende tilfælde, vil trække mig tilbage fra med anstand – dog pli.

Jeg er sikker på at “Huset på Christianshavn”-spillet ikke er i handlen 😀

Det må kunne bygges på “Snakes and Ladders” – “Du får en øl eller 5 for meget og falder 7 trin tilbage” 🙂

Avatar photo

Tak for info, Henning. Nej, jeg anede ikke at der reelt fandtes et Korsbæk-Matador, men det lå jo lige til højrebenet. Skulle situationen opstå hvor jeg bliver bænket foran det, vil jeg stadig – uanset regler – lave min bedste Kurt Ravn-imitation og sigte mod folkets revolution.

Skriv et svar til Janus Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.