Et eller andet sted i mine igangværende projekter (“igangværende”, fordi jeg engang har skrevet nogle noter og ikke officielt har sagt “Det kan jeg lige så godt opgive!”) ligger en sonetkrans, som jeg tænkte var et voldsomt tekstuelt puslespil – men det der, det er ærefrygtindgydende. Måske endda så meget, at det bare er frygtindgydende.