Jeg er endnu gamlere og surere, men desvedanrørende “dreamlike”, hallucinerende mv., og stadig med art horror i mente, så findes der dog et par (ældre – javist; vi er gamle og sure) perler på den kæde. Man kunne jo fremmane Den Andalusiske Hund, men jeg vil hellere pege på “Orfeo Negro”, Samt “Den Sørgelige Men Sande Historie Om Erendira Og Hendes Ryggesløse Bedstemor”. Og i samme segment – ohne horror – “Like Water For Chocolate” (“Hjerter I Chili”), “Delikatessen” (med horror) og “Amelée” (med hu-mor). Og så kan jeg faktisk godt li – skyldbetynget fornøjelse eller ej – “What Dreams May Come”. Endvidere er der de dér short-fictions, man kan komme efter: “Pi” og “La Jetée” m.fl. – der skal jeg satanvæltemig gi dig dig “dreamlike”. Og ska der kød på bordet, hva så ikke med “Tetsuo”? Men måske også lidt “Hana-bi”.
Jeg vil tro at du vil “orke” omkring halvdelen 🙂