Sjov med klovnekostumer

Sjov med klovnekostumer


Du kommer også til at flæve… jeg mener, svæve!

Klovne er ikke et ukendt emne her på siden – og jeg tror, der er generel enighed om, at de er sådan et kulturelt modsvar til et dødt æsel i vandhullet; noget, man skal holde lidt afstand til. Og vi ved naturligvis fra Stephen Kings Det onde, at de har en tendens til at vende tilbage med jævne mellemrum for at æde børns sjæle – og det gør de åbenbart også i virkeligheden, viser det sig.

For jeg kendte godt til de typer, der rendte rundt i 2016  og lod til at lege “Hvem bliver først skudt ned” ved at klæde sig ud som skræmmende klovne. Men jeg havde ikke før set, at det samme skete i firserne.

“It’s a mistake to ask when clowns went bad,” he says, “because they were never really good.”

A Brief History of Creepy Clowns er ret god til at trække de store linier gennem klovnens udvikling fra trickster til… nåja, sminket ondskab. Det kulminerede i 80erne, måske inspireret af John Wayne Gacy, der havde for vane at iklæde sig klovnekostumet og kalde sig Pogo. Navnet John Wayne afstedkommer åbenbart et ønske om at iklæde sig kulturelt signifikant tøj og slå folk ihjel – den anden fik det dog i det mindste omsat til en succesfuld filmkarriere.

Men i 1981 var Boston ground zero for klovneapokalypsen. Ground Pogo, måske? I slutningen af april sendte en school counselor et memo ud til forældrene – “Hold udkig efter mænd klædt ud som klovne”. Hvilket de gjorde, og som ved den observationens kulturelle kvantefysisk var de pludselig overalt. Den første, der blev arresteret, var dog kun en halv klovn – det vil sige, at han var nøgen fra livet og nedefter (hvilket ikke gjorde situationen bedre).

Over the next few days more calls came in, from East Boston to Cambridge and throughout other cities in the area – every call said the same thing; clowns in a van are trying to get children to go with them. Police start pulling over any car or van with a clown in it, which there were apparently a lot of them in the Boston area in 1981, but all they found were birthday party clowns. By May 9th, police were questioning the veracity of these reports. As they went over the multitudes of accounts, officers realized that no adult ever saw these clowns, only children ages five to seven. At the same time, reports of creepy clowns in Boston slowed down.

13th Floor har historien: When Pennywise Was Real: The Phantom Clown Scare of 1981

Og et bonuslink, fordi klovn er en karriere, der kan føre vidt, børnlille – selv hele vejen til Supreme Court – Bad Clowns:

9. Crotchy

Crotchy the Clown was charged with obscenity for exposing himself while hosting a public-access show called Cosmic Comedy in the 1990s; he appealed his conviction and his case ended up with the Nebraska Supreme Court being forced to watch him masturbate.

 

10
FILOSOFISKE DYR Fremtiden udsat for Asimov

10 kommentarer

Den var god.

Fænomenet er uforståeligt indtil du får klovnesminken på. Tro mig, jeg har en fortid i black metal-miljøet.

Nu forestiller jeg mig en gyserfilm: The Corpse Paint Clown! 🙂

Er det monstro sådan lidt The Mask-agtigt? Sminken påkalder noget mørkt?

Og lidt apropos: har du læst The Ritual af Adam Nevill? Ikke bare set filmen, for det, der gør den apropos, er skåret ud af filmen (omend jeg nu ret godt kan lide den også).

Ja selvfølgelig – du sagde jo jeg skulle læse den! Den var så’n ok.

Jeg adlyder dit mindste kulturelle vink. Selv efter at have kæmpet mig igennem The Swarm.

Siger du filmen er værd at se?

Jeg kan jo ikke huske, hvad jeg går og lovpriser! 🙂

Men fik jeg dig til at læse The Swarm? Det var den der tyske underhavsmursten, ikke? Det må du vist undskylde, for de fossile rester af den, der er tilbage i min hukommelse, er hovedsagelig “lidt lang og tung”. Men jeg tror, at jeg var ret vild med ideen om den, og så har jeg en særlig forkærlighed for maritim horror.

The Ritual-filmen er okay horror, synes jeg. Den har ikke det der halvgroteske kursskifte halvvejs igennem, som gjorde bogen så underholdende for mig, og hele dødsmetal-tingen er fjernet, hvilket jo trækker ned. Men den er klart over middel, med et ganske godt monster.

Wut er hele metal-temaet fjernet? Det var ellers det jeg bedste kunne relatere til.

The Swarm skal dog have det at jeg læste den færdig. Tror det var ligesom marathonløbere eller bjergbestigere. Det giver (kun) mening på et personligt plan at man har gennemført et stort projekt.

Metal-temaet var ligesom det, der gjorde den til noget særligt. Filmen er såmænd okay, men den mangler det helt klart.

Hvis The Swarm er marathon, så peer jeg den anklagende triathlon-finger mod Justin Cronin’s “Den første”-trilogi. Jeg gennemførte første bind på en blanding af had og mere had.

Archaos – cirque nouveau – var jo fremme i skoene med deres Metal Clown-forestilling: – beliggende et bizart sted mellem cirkus, totalteater og musical. Og bortset fra, at “eventet” indeholdt larm og ballade, motorsave og flammekastere, dieselstank og brændende olietønder, så havde man indforskrevet et antal “lokale” MetalClowns, hvert sted man optrådte.
Jeg husker ikke præcist, hvordan det blev arrangeret, men jeg kendte et par stykker, der var metal-klovner, da Archaos (ArChaos?) optrådte med forestillingen i København. Og det var ret høje på, at de selv skulle skabe deres figur, deres egen metalklovn. At deres funktion, primært, lignede de der hjælpere til tyre-rodeo, som hopper rundt ude i periferien, det er så en anden sag – eller måske “sagen”; for bortset fra visse “oaser” og rimeligt rolige danse-ensemble-numre, så var det stort set (kontrolleret) kaos. Men på den fede måde.

Åh pludselig husker jeg det. Hele det der Archaos havde jeg fortrængt så dybt. Dieselæstetik med klovne, er jeg død og kommet i Helvede?

Og ja jeg skrev klovne.

Jeg er af en ukendt grund stærk modstander af flertalsformen ‘klovner’. Men det er en personlig kæphest jeg har haft siden jeg læste Den brændende klovn af Dennis Jürgensen.

Rodeo er da også en sær anakronisme på linje med tyrefægtning og æhhh ringridning.

I øvrigt: ICP 🙁

Skriv et svar til Allan Haverholm Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.