I et tidligere indlæg var jeg inde på de betydningsbærende lag i, og afkodningen af, “børnesagen/legen” Bro Bro Brille.

Denne gang skal vi kigge lidt nærmere på de slet skjulte henvisninger til SF-troper, der ofte optræder som uskyldsrene metaforer i diverse børnesange.

Jeg har udvalgt ti eksempler, men det er blot fygesne på toppen af isbjerget, så der kan udfindes langt flere, er jeg overbevist om. Men nu til sagen:

” Oles nye autobil” : – den kører angiveligt 8 mil i timen og lugter ikke af benzin. En gammel dansk mil er på omkring 7,5 kilometer, så Ole skyder altså en fart af 60 km/t på et ikke-fossilt brændstof. Vi kan gætte på el, sol, vind, fission eller vril. Men knægten er altså udstyret med et ganske miljøvenligt/CO2-neutralt køretøj, der skyder en pæn fart.

“På loftet sidder Nissen”: – i den position, altså med hovedet nedad, er det ikke så mærkeligt han er sur på rotterne. Det er svært nok i forvejen, at spise risengrød. Vi har hér at gøre med antigravitation.

“Fastelavn er mit navn”: – de syngende er ikke længere Ida, Svend eller Mathilde. De er – som børnene i “Childhood’s End” blevet til entiteten “Fastelavn”. Vi taler om “Supermind” eller “gestaltbevidsthed”.

“Lille sky gik morgentur”: – gasagtig E.T, a la “fænomenerne” i Asimovs “The Gods Themselves” eller Hoyles “The Black Cloud”.

“Tre små kinesere”: – umiddelbart en noget racistisk tilgang til et spørgsmål om kommunikation. Lad os lige tage den: “Tre små kinesere på Højbro Plads, stod og spillede på kontrabas. Så kom en betjent, spurgte hvad der var hændt; tre små kinesere på Højbro Plads!” Nej, Søster Lagkage. Tre aliens i en flyvende tallerken, der første mødes af ordensmagten, og derefter udsættes for human-biased kommunikationsforsøg (se “Arrival” eller David Houstons “Alien Perspective”). “Tra sma …”, “Tri smi …”, “”Try smy …”.  Tropen er interstellar lingvistik.

“Nu tændes der stjerner på himlens blå” (“Elefantans vuggevise”): – Generelt kan man vel konstatere, at det blot er blevet mørkt nok til, at man faktisk kan se stjernerne. Men hér står der eksplicit, at stjernerne bliver tændt. Vi har altså at gøre med en observation af, at en pan-galaktisk og teknologisk ret fremskreden civilisation faktisk er er istand til at skabe stjerner.

“Nissen er en kunstig mand”: – der er ikke tale om en aflivning af folkemyten “nisse”, men derimod en konstatering af, at han – i det konkrete tilfælde – er en androide.

“Det regner, sagde Per Degner”: – Der findes flere udgaver (!*) af denne sang, men lad os lige gøre den præsent: ” – Det regner, sagde Per Degner; Kryb i skjul, sagde Per Juul; Nej, jeg vil ikke, sagde Per Nellike; Du skal, sagde Per Hjal; Hvorhen? sagde Per Hjen; Købe løg! sagde Per Gøj; Hvor mange, sagde Per Lange? Tre-fire, sagde Per Lire; Det er nok, sagde Per Kok”. Vi taler helt klart om klon-teknologi. (!*)

“Nu er Solen død, mor” ( “Solen er så rød, mor”): – Solen er ikke blot gået ned, nej, den er død. Tropen er “Dying Eart”-scenariet.

“Se min kjole”: – Se min kjole – og så får den alle mulige farver, bl.a. ifht diverse prospektive elskere/kærester/ægtemænd. Og det burde være tydeligt, at vi hér har at gøre med et stykke tekstil, der genererer emotioner til de i stoffet indvævede nano-bots. Altså nanoteknologi.

Ja! Det var blot ti smagsprøver på de SF-troper, der er indlejrede i noget så tilsyneladende uskyldigt og naivt som børnesange.