Det grufulde bibliotek

Det grufulde bibliotek

Jeg voksede op på horrorantologier. Af en eller anden grund fandtes der en del af dem i mine unge dage, mens det var noget sværere at finde science fiction i kortform, og fantasy havde slet ikke den tradition på dansk. Men horror – genren passer perfekt til formen, og sådan en god samling noveller er den perfekte introduktion til genren. Horrorantologier var mit gateway drug – de viste mig, at selv dansk litteratur rummede ting, der kunne være spændende, og senerehen var de et godt sted at finde forfattere, man kunne eftersøge på engelsk (når nu genren ikke havde så gode kår på dansk).

Så Det grufulde bibliotek varmer mit hjerte, uanset om det er gammelt og indskrumpet og koldt.

Full disclosure: jeg arbejder sammen med den ene af redaktørerne, og mit navn står på listen over folk, der bliver takket – hvilket blot viser, at Jette er cirka lige så høflig, som hun er inde i horror. Så jeg vil fremover tænke på hende som The Emma Gad of Horror! Men hendes ansættelsesforhold skal ikke forhindre mig i at slå fast, at hun og Kristian Nordestgaard har gjort et stort og imponerende arbejde med at finde tekster til samlingen.

Denne type antologi plejer gerne at inkludere en enkelt eller to ældre, danske tekster – og det plejer gerne at være de samme, der går igen. På den måde sparer man både tid og penge, mens man kan smykke sig med et eller to anerkendte navne, så vi kan klappe os selv på skulderen og sige, at selv de seriøse kan lide genren inderst inde. Men her har de to redaktører gravet dybt i litteraturhistoriens muld og genoplivet en overraskende samling navne, så BS Ingemann, Tom Kristensen, Holger Drachmann og andre står side om side med nyere navne som Steen Langstrup, Mikkel Harris Carlsen og (størst af alle) Grete Roulund. Alene af den grund er Det grufulde bibliotek noget af en guldgrube – som sædvanlig drejer vores civilisation i cirkler omkring afløbet, og børn læser ikke bøger længere (som det altid har været), men jeg kan nu ikke lade være med at forestille mig, at der er nogle stykker derude, der vil samle den her op (måske grebet af den lettere 80er-agtige forside) og vil opleve det som den første joint, der fører til et livslangt misbrug (men du ved, bare med bøger i stedet for hårde stoffer og behovet for at sælge sin krop og så videre).

Men der er nu tydeligvis tænkt på de voksne læsere, og der rammer den målet. Den giver en god gennemgang af nyere dansk horror, samtidig med den udbygger genrens historie længere tilbage i tiden. Jeg vil vove at påstå, at man skal være en mere end entusiastisk horrorlæser, hvis man ikke støder på et eller andet nyt i samlingen. Samtidig kommer den vidt omkring forskellige typer fortællinger i genren og leverer noget så grundlæggende nødvendigt som god horror. Det grufulde bibliotek er ganske enkelt noget af en uundgåelig udgivelse, hvis man har den mindste interessere i dansk horror.

BONUS: Jette har skrevet en række indlæg om Det grufulde bibliotek på Gyseren.dk.

5
Bøger fra Barndommen 2 Action is his reward

5 kommentarer

Jeg lånte en del gyser antologier som lydbog som barn og var konsekvent rædselsslagen for at lytte til dem. Men gjorde det alligevel. Jeg har ingen anelse om hvad de hed, men har nogle enkelte billeder printet ret solidt på nethinden fra dem. En historie om en mand der ønsker sit skelet væk og ender som en stor uformelig blop på gulvet som konen kommer hjem til, og en om en knægt der tager elevatoren til en etage der ikke eksisterer på et hotel, og en om en mand der får fat i en lok hår eller en fletning han stryger over billeder (og folk dør vidst af det!?)…. måske var de indlæst af Søren Elung Jensen!?!?

Åh, den med skelettet læste jeg i en Hitchcock-antologi fra mine bedsteforældres reol, som jeg husker det. Jeg tror, det er Ray Bradburys “Skelet”. Den har garanteret været med flere steder.

Søren Elung Jensen stod også bag en del fede noveller, som jeg husker, så han har garanteret også indlæst. Nu har jeg lyst til at genfinde alle de gamle Gysertimen 🙂

Åhja, Heksens kat/søster/indsæt whatever.

Fruen genlæste den første i serien for noget tid tilbage – vist nok uden den store fornøjelse.

Ah… træls 🙁
Nogle gange skal man bare lade være med at genlæse fortidens fede ting. Shamran, som jeg ellers husker som en awesome bog, tør jeg f.eks. ikke at genlæse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.