Der er sådan lidt “selv-mål” over den slags udskejelser. Man risikerer, at ingen herefter tror på noget som helst af det man “hælder ud”. Sikkerhedslinen hedder selvfølgelig “1. april” – den dag på året, hvor jeg er den mest kyniske unbeliever, der ikke tror på noget som helst: – Alt er én stor løgn, skællene for vore øjne bliver fastnaglede med gips-skruer (4,5 mm x 0,3 mm, torq 32/4, Aku, batteridrevet Makita, indstilling 16), paranoia er overlevelse-instinktet i føresædet og det hele er en stor sammensværgelse. Altsammen fordi jeg har ladet mig snyde en 2-3 gange 🙂
Allerede 2. april nøjes jeg med at være almindeligt kynisk og total-skeptisk 🙂
Men – men – en forfatter (jo, jeg er!! Jo; jeg ER!! – jeg er blevet udgivet og alting!!!) skal jo kunne “lyve med autoritet”. Jeg vil dog indrømme, at lige den disciplin, jeg stiller op i hér, er teknisk planket fra P.J. Farmer – langt fra med samme pondus, bevares, men vi lader os vel alle inspirere, nietchewo? (amatører lader sig inspirere – professionelle stjæler med arme og ben!)
Så på den måde kan jeg da kun fryde mig over, at lunten ikke blev lugtet lige med det vons – hæhæ!