Month: juli 2019

LORD OF THE RINGS 2.0?

“The Last Ringbearer” ill. af Mark Zug Nåmmen, så fik jeg læst Kirill Eskovs (el. Yeskov) “The last Ringbearer”. Og lige først lidt udgivelseshistorik (sådan da): Eskov fik udgivet romanen i 1999, på russisk. Rimeligt nok; manden er russer. og så er han palæontolog og hans speciale er edderkopper i kolde egne (edderkopper!).…

Brightburn (2019)

TMDb Supermans oprindelseshistorie er mere end moden for en nyfortolkning, og Brightburn giver den en lidt vel forsigtig horrortwist. Problemet er, at filmen ikke slipper den oprindelige genre, og kun læner sig afslappet op ad nabostolen. Resultatet er en nedrig superheltefilm, og dem findes der alligevel rigeligt og bedre af.…

I disse dage

Verdens totale tilstand taget i betragtning (og ikke en lyd om klima-forandringer), er det rimeligt at påstå, at en majoritet af Jordens befolkning ikke har den ringeste anelse om den hype og huldijæh, der disse dage kommer NASAs Apollo-program til del.…

PRØV AT HUSKE V

5. (og sidste) Kapitel: Bibliotekarerne” Blod eller aske! Tænkte klabost-kaptajnen. Vi er enten levende eller døde. Der er ingen ting imellem. Der er kun skillelinjen.                       Eller måske er der mere! Tænkte han.                       Han havde trykket på R’et i Heterodox, skillelinjen, midterpilen, fordi det var logisk, fordi dette ukendte tegn stod som indikator for en halvering af monolittens trekantede form, der på sælsom vis indikerede en retning – en kurs.…

Prøv at huske IV

4. Kapitel “Der Er Nogen” Hvor er du? Hvor vil du hen? Og hvad er den bedste måde, at gøre det på?                       Svaret er: – ansæt en kybernetes – en ”styrmand”, en ror-gænger, en pilot, en navigatør, og beting dig at han selv medbringer sine astrolabier, sine linealer, sine passere – og fremfor alt: sine tegnetrekanter!…

PRØV AT HUSKE III

3. Kapitel: “HETERODOX” Det var et ikke-sted.                       Klabost-kaptajnen og provost-navigatøren nærmede sig ”en dag” en cirkelformet misfarvning af den ellers så monotone slette, der nu om dage udgjorde Plutos overflade.                       I længere tid havde deres seismisk-sonariske sans opfattet, følt, nåja: sanset, et aspekt ved deres umiddelbare omgivelser, der meget godt kunne lignes ved den slags nostalgiske associationer mennesker engang havde fået ved særlige dufte – eller angstprovokerende minder ved særlige lugte.…