Superkultur præsenterer: Eksperimenterne på Crackwell Hill

Superkultur præsenterer: Eksperimenterne på Crackwell Hill

Et særligt lille afsnit af Superkultur-podcasten, måske endda begyndelsen på noget nyt. Men lige præcis hvad for noget nyt? Det kan du være med til at bestemme.

Janus er gået på strandhugst på kanten af ophavsrettens vilde hav og har fundet en novelle, han synes, I skal høre: Eksperimenterne på Crackwell Hill af Arthur Christensen. Det er lidt gammelt og lidt støvet, men stadig, på sin helt egen måde, ret underholdende. For at sætte dig selv i stemning kan du læse Christensens beskrivelse i Salmonsens Konversationsleksikon fra 1916 (det er online her, hvis du ikke lige har det stående i hylden).

Download afsnittet her eller abonnér på podcastens RSS-feed!

De løse links:

Credits

Indledningstemaet er Glad Rags’ Social Kapital — hele deres usædvanligt lytbare album Wonder Under findes på Free Music Archive under Creative Commons’ Attribution-licens.

Udmarchen er Finis Comoedia af Dee Yan-Key. Hele hans œuvre — 98 albums i skrivende stund — er lagt på FMA under en CC-Attribution-NonCommercial-ShareAlike-licens.

Værterne er Janus Andersen, Anna Sejersen Riis og Allan Haverholm.

Spørgsmål, kommentarer, og hilsner til det superkulturelle folk kan sendes til podcast@superkultur.dk, eller på Twitter til @superkultur.

12
Send os dine tanker fra selv-isolationen! I ulvens tegn — Santo vs. the She-Wolves (1976)

12 kommentarer

Hæhæhæ! “Synecdoche Versailles”
Der er noget “Tlön, Uqbar, Tertius Orbis” eller “Camp Consentration” over første halvdel – det er sgu godt gået. Anden halvdel er måske lige tung nok i sin satire. Men moletjavsen har da ihvertfald rigtig godt af, at blive hevet frem i lyset (lyden) – så det var ikke en strandvasker, Janus fandt, men derimod en flaskepost med skatte(!)kort, så tak for det.

Ja, det er et pudsigt skift, historien tager der midt i det hele.

Kom endelig med forslag, hvis du kender til tekster, der er tilgængelige.

Skal vi tage hul på forslagsrunden om, hvad den nye podcast skal hedde?

Jeg ved fra vores samtaler, at Janus flirter med navnet “Flogiston” i en eller anden form, men det betyder jo ikke, at det skal stå uimodsagt. Skal det være antikt, kan man starte med “Liber apertum”, som betyder “åben bog”, og podcasten kommer jo til at bestå af værker i public domain.

Men nu sætter jeg bevidst en lav standard for forslag, for at andre ikke skal føle sig overbudt fra starten 😛 Hvad har de andre læsere i ærmet?

“Flaskepot og de syv ølkapsler”?

Næhe, du! Skuffeselskabet “Dimitrios Phlogiston and Hadrian Vril inc.”! Eller hva’ mæ “Latrokemi”? Så kan man – udover Alfred Jarry – også lige hive Gene Wolfe på banen, med hans “Latro-suite”, om en græsk soldat, der er nødt til at læse, hvad han skrev igår, for at forstå hvad fanden han skal mene idag –

(jaja, jeg ved godt det ikke er et “L” – ro på! … hæhæhæ)

Hmmm, for nu at kombinere navne – hvad er det fancy ord for brændende bog? (og ikke bogafbrænding, selv om jeg jo så censurerede en smule i første afsnit).

Eller måske bare Superkultur-podcastens navnløse fiktionspodcast. Det ville da være en mundfuld.

Sig til, hvis jeg går over stregen her:

Podcasten er dig, der læser op af værker i public domain, som består overvældende af bøger af afdøde forfattere. Deres skrevne korpus, så at sige, er overgået til det almene gode. Og jeg har selvfølgelig min mani med den åbne og fælles kultur. Begge dele minder mig om Baard Owe i “Riget”:

Alle, vi arbejder med hernede, har accepteret deres plads i fællesskabet […] Et lig kræver jo ingenting. Et lig yder med sit sublime storsind sin krop til vores allesammens videnskab, for det er hvad det store fællesskab handler om! […] De levendes lov, som vi selvfølgelig må respektere, kræver, at vi spørger først, men de dødes lov er at yde…

Jeg foreslår derfor, at podcasten opkaldes efter Owes figur i en eller anden form: F eks “Bondos bibliotek” eller endda “Bondos sarkom”, efter hans store besættelse i von Triers serie 🙂

Ha – den er jeg med på. Bondos bibliotek – så har folk noget at undre sig over uden at skulle undre sig for meget 🙂

“Liber Ardens” – Brændende Bog! Det er godt, den er købt …

combu… et eller andet, er noget af en nyser, ifht om det er dig, der sprænger bogen i luften, eller om bogen er sprængfarlig, eller om nogen har gjort bogen til en bombe. Bøjningernes mareridt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.