I ulvens tegn — Wolf Guy (1975)
Medlemmerne af et rockband bliver dræbt én for én af et usynligt rovdyr; sporene fører via yakuzaen til en hævngerrig natklubsangerinde med mentale evner. Det er en sag for … Wolf Guy! Kung fu-legenden Sonny Chiba spiller varulv/detektiv, instrueret af manden bag Sister Streetfighter-filmene. Det hele akkompagneret af flabet funky underlægningsmusik i denne exploitationfilm, hvor historien desværre svajer hid og did.
Halvvejs inde skiftes fokus til fantasmagorisk laboratorietortur, og snart efter til hjemstavnsromance (med den mest akavede pillow talk, jeg har set). Det er beundringsværdigt at bryde rammer, men Wolf Guy gaber over lige vel meget.
🌗 — en halvmåne for gode tilløb, og til trods for at Chiba ikke på noget tidspunkt forvandles til en ulv(!)
I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.
Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.
Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!
Ingen kommentarer