I ulvens tegn — The Company of Wolves (1984)

I ulvens tegn — The Company of Wolves (1984)

Der måtte trods alt en Rødhætte-inspireret film med i udvalget!

The Company of Wolves er en labyrintisk konstruktion af historier inden i historier, inden i drømme. De mange, detaljerige scenografier kryber af alskens smådyr, men det er dyrene indeni, særligt ulve, der er i centrum for alle variationerne over folkeeventyret. Denne gotiske tolkning er dog ikke så dydig som visse læsninger af historien!

Visuelt bør også to metamorfoser fra mand til ulv fremhæves for deres originalitet og fremragende udførelse. I øvrigt spilles alle varulve af et veltrænet ulvekobbel.

🌖 — The Company of Wolves slår (ulve)mænds upålidelighed helt fast, men vender så motivet i en fin slutning.

TMDB | Rotten Tomatoes

I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.

Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.

Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!

0
Transmissioner fra Karantænen: Karantænedagbog I ulvens tegn — Wolf Guy (1975)

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.