I ulvens tegn — Cursed (2005)
Der er en varulv løs i Hollywoods produktionskredse, og resultat er — Wes Cravens nok ringeste film? Der sker en masse, omend uklart hvorfor, og så er det ovre — men filmen fortsætter ufortrødent tyve minutter til. Ret skal være ret, producerne har tydeligvis været skyldige i substantielle ændringer til det værre, men set i et #metoo-lys, er Cursed givetvis en af Harvey Weinsteins mindre forteelser.
Den kunne have været en let horrorsatire à la Scream, over filmbranchens “dog eat dog”-kultur; i stedet har vi dette, lidt lurvede kludetæppe af en historie.
🌘 — for den udmærkede casting og de enkelte scener, der er tilbage af en hypotetisk set god varulvefilm.
I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.
Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.
Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!
Ingen kommentarer