Tales from the Loop

Tales from the Loop

Jeg startede min 2. påskedag med et kig på den nye sci-fi tv-serie baseret på Simon Stålenhags billedfortælling Tales from the Loop.

Uden at have set mere end det første afsnit vil jeg tillade mig i hvert fald at give den time af serien nogle varme anbefalinger med på vejen!

Overordnet tror jeg, man vil kunne lide tv serien, hvis man kan lide Stålenhags kunst. Det her er et lille stykke poetisk sci fi. Vi befinder os i en frossen lille-by i middle America med en solid dosis Skandinavien – leveret som en subtil minimalisme, stemningsfyldte 70er interiører og svenske sange både på pladespilleren og i badet.

I baggrunden lurer, udover flere af Stålenhags forladte, passive robotter, en af den slags laboratoriearbejdspladser der altid laver umuligt avanceret og mildt sagt ildevarslende fysikforsøg. Der er fællestræk med f.eks Fringe, Ex Machina, Dark og Devs. Men om de har påvirket Stålenhag eller omvendt vil nok kræve en dybere analyse af den bagvedliggende kulturelle krydsbestøvning.

Billedsiden er i det hele taget (forventeligt nok) utroligt smuk og stemningsfuld, med lidt hjælp fra et melankolsk soundtrack. Jeg tror simpelthen aldrig, jeg har set en tvserie med en så billedbåren fortællestil. Det her er tv, der ville kunne fungere stort set uden dialogen, som bare forsigtigt understreger de ting man allerede har regnet ud via billederne.

Selve historien der fortælles er egentlig ret simpel og på nogen måder klassisk sci-fi. Det er ikke den dybe tallerken der genopfindes her. Der er nogle twists og fortællegreb man helt sikkert har set før. Men for mig gør det ikke så meget. I det her tilfælde er det historien der fungerer som rammekonstruktion og formen – billederne, nostalgien, stemningen – der er kødet.

15
Transmissioner fra karantænen: 4′ 33” 2020 DK 03 The Platform/El Hoyo-scifihaiku

15 kommentarer

Her må man gå til bekendelse, og indrømme at misundelsens grønne betændelsevæske (eller er det ærgrelsens tårer?), flyder ad éns kinder.

Jeg er ikke på NetFlix (“så bli’ det!”) for jeg det har jeg ikke råd til (“så røv’ en bank!” – “Hva’ hvis der er mere end ti mennesker i banken?” – “Nys på dem!”). Men jeg er en stor fan af Stålenhags post-Jim Burns, post-Peter Elson, post-John Berkey snarkiske fantasmer (with a twist of Schoenherr og Paul Alexander).

Jeg kan kun håbe, at det konceptuelle imaginarium (eller er det ligefrem “mechanoid bestiarium”?) ikke bliver forklaret til døde (“morbus automaton”)

Heldigvis kan jeg tvinge min svoger til, at købe den serie til mig, når den bliver udgivet på “plade”, eller hvad det nu altsammen hedder. Det sku’ ikke være svært – svoger har også “noget” med Stålenhag.

Så – yderst tak for det indspark

Anna Sejersen Riis

Hej Henning.
Glad for du kunne lide indlægget! Jeg må hellere så sige at serien er på Amazon Prime, ikke Netflix… Du ved, hvis du nu røver en bank ville det være så ærgerligt at købe den forkerte streaming tjeneste!
Jeg fik iøvrigt set et afsnit mere. Der er personer der går igen, men ellers to helt adskilte små historier. Begge ret hjerteskærende egentlig.

Javel, ja!
Det ku ellers være smart at peppe lidt op på en dødkedelig straffeattest og et aldeles uinteressant CV. Men betegnelsen “Folkeskolelærer/Tidligere Bankrøver” er nok ikke så fiks – når alt kommer til alt.

Jeg vil derfor straks lade gå videre til svoger (the man with the cash), hvor han kan finde den fødselsdagsgave han skal gi’ mig, medmindre han vil have bøjet armen om i en uhensigtsmæssig position “model Stålenhags skrotbunker” 🙂

Iøvrigt kan jeg faktisk godt li’ alle de indlæg, du har lavet. Nåja – man må gerne sige noget pænt; det er trods alt Superkultur 🙂

Avatar photo

man må gerne sige noget pænt; det er trods alt Superkultur

Det tror jeg, jeg vil sy i korssting, og hænge i personalerummet. Ved siden af “De droids, du leder efter, arbejder ikke her — vask op efter dig selv”.

Den har jeg lige “nappet” og sat på som “screen-saver”. Tak for godt samarbejde 😀

Anna Sejersen Riis

Det er sgu da et dejligt kommentarspor det her! Tak igen 🙂
Nu får jeg også lyst til at lave korssting! Sikker på der er tid til det ved siden af mine løbeplaner, keramikplaner, lære-at-spille-violin-igen-planer, og hvad jeg nu ellers har fået af fikse ideer lately 😀

Avatar photo

Nu fik vi arbejdet os halvvejs ind i sæsonen, og jeg må lidt skuffet konstatere, at vi er gået kold i den ganske lovende serie. Det hele er smagfuldt præsenteret, i tråd med Stålenhags forlæg, og de individuelle afsnit har været fint fortalte vignetter, efter en klassisk (tør man sige “go’, gammeldags”?) science fiction-læst. Alligevel føles det lidt op ad bakke, her ved halvlegen, selv om jeg ikke kan sætte en finger på, hvorfor.

Én ting, jeg kan formulere, er den åbenlyse lighed med Netflix’ tyske serie “Dark”, som vi bl a har snakket om i podcasten tidligere. Den der ubestemmeligt ’80er-europæiske provinsby, inklusive et industrielt forskningskompleks, hvortil uforklarlige fænomener knytter sig, og den my(s)tiske, omgivende skov. Jeg tror ikke, der er gjort en bevidst indsats for at efterabe, og “Tales from the Loop” har absolut egne karakteristika, men … det føles lidt som at vinke til en bekendt på gaden, og så indse, det ikke er dem.

Fjerde afsnit af “Tales from the Loop” virkede mindre enkeltstående end de første tre, og det kunne lige passe, at vi hopper af, netop som serien begynder at tage form og fart. I så fald må vi samle op igen senere!

Anna Sejersen Riis

Jeg har stadig kun set 2 afsnit. Der mangler timer i døgnet y’know. Og jeg blev bare ret grebet af hvor fedt første afsnit var fortalt.
Men hvis du siger det minder om Dark må jeg da hellere komme i gang igen!

Avatar photo

Jeg skyder skylden på de tiltagende lyse timer. Det giver mindre og mindre skærmtid!

Jeg kritiserer ikke nødvendigvis serien, men undrer mig bare ud i kommentarfeltet, over hvorfor hulen…? Der var rigtig fede ting i alle de afsnit, vi nåede igennem, så fortsæt endelig — og sig til, om der også er gods i anden halvdel 🙂 Vi gir nok Løkkeberetningerne en chance til senere, men der var noget, der ikke klikkede lige nu.

Anna Sejersen Riis

Jeg må huske at give lyd hvis jeg får set den færdig. Min attention span er helt helt i bund. Så ku sagtens ende med at være tilfreds med 2 gode små historier (episoder) og aldrig se resten.
Hvad m ‘Devs’? Har du set noget af det? Jeg så 3 afsnit med kæresten. Obviously lidt et problem at vi begge to er software udviklere når det er den slags mystery-techies show. Der var nogle rigtig fine ting.. Men også ligesom noget off. Og jeg ved altså ikke om det er pga erhvervsskade. Hvis du har set det vil jeg super gerne høre hvad du syntes om det? Er jo sidste nye fra Alex Garland. Og jeg elskede selvfølgelig Ex Machina og Annihilation.. Like almost everyone else..

Avatar photo

Har ikke fået set Devs, nej. Vi er dykket ned i Buffy, for at give ungerne noget kulturhistorie. Eller, det var argumentet, men jeg sidder lidt og krummer tæer over Whedonismerne, og introtemaets røvballeguitar. Vi må se, om den bider sig bedre fast end Tales from the Loop…

Anna Sejersen Riis

Det er sgu fedt! Tror også snart jeg kender nogen unger der er ved at løbe tør for afsnit af Chilling Adventures of Sabrina (en serie der virkelig også har sine øjeblikke). Buffy og kulturhistorie virker som en oplagt fortsættelse!

Vi så Devs færdig forleden – og jeg er ret vild med den. Især hvordan han bliver ved med at rykke det, man tror er pointen med det hele. (Hvorfor har de udviklet det? Nå, det er, fordi… nej, det er det så ikke).

Men allerbedst kan jeg nok lide den, fordi Garland gør sit bedste for at fortælle science fiction, der ikke falder i Hollywoodgryden med eksplosioner. Det føles som noget, man kunne læse.

Anna Sejersen Riis

Nå så det er ikke fordi…. at de har udviklet den. Der er nogle ting der virker meget oplagte i de første afsnit. Hvis de ikke går den vej kan det være vi skal have samlet op på den serie også 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.