Gårsdagens indlæg mindede mig om, at jeg da engang havde skrevet en anmeldelse af Komplottet mod Amerika – så her er den, reddet fra internettets dybder (eller mere specifikt Scifisiden og år 2007):

En Pulitzer-pris-vindende litterat er måske ikke lige, hvad man forventer at finde i science fiction-afdelingen. Men alternativ historie (eller kontrafaktisk historieskrivning) har lidt af en renæssance i disse år, og det er netop denne undergenre, som Philip Roth giver sig af med i ”Komplottet mod Amerika”. Endda noget af en kliche inden for området: 2. verdenskrig.

Lykkeligvis afholder Roth sig fra den vej, de fleste går: hvad ville der ske, hvis nazisterne havde vundet krigen, som set i f.eks. Philip K. Dicks ”Manden i den store fæstning”, Robert Harris’ ”Fædrelandet” og Sarbans ”Kattekvinderne”. I stedet er hans udgangspunkt, at flyverhelten Charles Lindbergh stiller op og bliver valgt som USA’s præsident, på trods af sine nazistiske tilbøjeligheder. Over de næste år følger man samfundets udvikling i en mere og mere fascistisk retning, alt sammen fortalt af forfatteren selv som dreng.

Det er en dybt fascinerende og spændende historie, selv om forfatteren holder sig langt væk fra de store begivenheder, der ellers virker som en fast bestanddel af disse bøger (f.eks. Harry Turtledoves serier af alternativ historie). Her er ingen store slag og døde i hobetal, men blot en lille familie, som må se verden gå i stykker omkring dem – og det er mere end nok. Roth formår at fortælle en historie, der ville have været kedelig, hvis den var foregået i strengt historiske rammer, men på denne måde opnår en lang række lag, der kommer under huden på læseren. Vi ved alle, hvordan Nazi-tyskland udviklede sig, men bogen fortæller overbevisende om, hvor lidt der skulle til for at have ændret Amerikas vej i historien.

Roths styrke er naturligvis, at han fokuserer på menneskene, og som portræt af Roth-familien og det omkringliggende samfund er ”Komplottet mod Amerika” da også uovertruffen. Derimod kan man godt mærke, at han er uvant med at arbejde med de fantastiske elementer i historien (om end de holdes på det meget lille niveau). Bogen indledes med et kapitel, der er lidt for refererende, og hvis formål tydeligvis er at forklare os, hvordan denne verden adskiller sig fra vores historieskrivning. Ligeledes senere i bogen, hvor der også stoppes op for at forklare, hvad der sker i hele landet og hele verden i et par hektiske dage. I disse afsnit har Roth lidt besvær med at holde sig til sin fortæller, fordi han skal have overbragt nogle informationer til læseren, som ligger uden for den synsvinkel, han ellers har valgt. Men det er detaljer, som ikke trækker stort ned i læseoplevelsen.

Det skal dog siges, at der ikke er tale om noget hurtig bog – ”Komplottet…” er en af de slags bøger, som tager sin tid at læse, men som til gengæld også trækker læseren med ind i historien på fabelagtig vis. Hvis man vil have god og fyldig fiktion, er det her bogen, men er man mere til plotdreven action, skal man nok holde sig væk. Roth formår at gøre historien mere og mere spændende, ikke fordi der sker så meget, men fordi USA bliver mere og mere forvrænget omkring Roth-familien i bogen. Det sidste del af bogen bliver hurtigt læst, men lider dog under (og det er min eneste ordentlige anke), at intrigen ganske enkelt falder på jorden; den er for konstrueret, og Roth virker også, som om han har indset dette, og skøjter hurtigt over den. Alt i alt er der nogle enkelte skønhedspletter, men ”Komplottet mod Amerika” kan helt klart anbefales – det må være op til den enkelte læser, om man vil læse en sydende bunke samtidskritik ind i historien.