Zombier og hashtags? Nej, det er ikke en genudsendelse af Episk #zombie haiku, men derimod en koreansk zombiefilm, der er dukker op på Netflix.

Som det sker så tit, er der et udbrud af zombier, og i Seoul fører det lynhurtigt til det totale sammenbrud. Gaderne og lejlighedskomplekserne er snart fyldt med de vandrende og meget sultne døde. Men i en af lejlighederne sidder gameren Joon-woo, som først lidt sent bliver bevidst om, hvor galt det står til (man kan jo ikke pause et online-spil). Hans forældre og søster, som han bor sammen med, er ude, da det går galt, og efter et kort møde med den nye verden udenfor hans dør finder han sig isoleret fra verden.

Der er stadig en smule forbindelse til omverdenen udenfor, og ligesom mange andre sender Joon-woo livstegn ud på sociale medier – men det er ikke noget, der fører til undsættelse, og langsomt bliver situationen mere og mere presset for den unge mand. Han er alene i verden omringet af død, og der lader ikke til at være nogen udveje.

Efter en ganske veldrejet, men også ret typisk start synes #Alive at finde sig til rette som et godt billede på livet under pandemien. Der er nok mange, der vil nikke genkendende til hovedpersonens tyngende kedsomhed, selv om den mulige død lurer lige uden for døren. Her er den så ikke i dårlig hygiejne, men i tænder.

Så skifter den stemning, da en anden overlever dukker op. Og det er for så vidt helt okay. Men så skifter stemningen igen. Og endnu engang hen mod slutningen for lige at holde os på tæerne. Det er lettere ærgerligt, for hver for sig er de enkelte dele af filmen ganske velfungerende; desværre opnår de bare aldrig et ordentligt hele, og jeg sad til sidst tilbage med en oplevelse, der faldt fra hinanden i hovedet på mig. Alt i alt en film, der var okay tidsfordriv, hvis man godt kan lide zombier, men havde potentialet til at være mere.