Hvad er der med Batman? Han er mørk, skummel, evigt alvorligt, traumatiseret, underklassevoldelig og evigt opsat på at udnytte de kriminelles genetisk iboende overtro. Og så bliver folk ved med at gøre nar ad ham. Selv skandinaverne. Se nu Johan Krarups Bruce, der nok er et af nyeres tegneseries mere ubehagelige bekendtskaber, men også Mari Ahokoivus Batuman, der vendte tilbage til overfladen ved mit kig på finsk fantastik. Jeg havde læst hendes lille hæfte “Batuman i liv og død” før, men det var længe siden og vist i en hast, så det var tid til en genlæsning.

Batuman er naturligvis ikke Batman, ligesom Bruce ikke er det, for det ville sikkert betyde, at der blev nedkastet kinetiske ophavsretskrav fra kredsløb. Men han går i samme tøj og har venner og uvenner som Robin, Jokeren og Kattedamen. Men til gengæld sidder han ikke på hustage og skuer skummelt ud i natten – jo, Batuman er måske nok at finde på hustage, men så er det for at være trist. Hvilket er jo overfor Batmans rugen, hvad en diskokugle er i forhold til napalm. Lidt sølle.

Men det er, hvad han er. Sølle og trist.

Hæftet byder på tre triste fortællinger, der gerne kredser om den fraværende Robin. Batuman er bange for, at hans sidekick ikke gider ham mere – og det kunne godt tyde på, at han har ret. Faktisk er det ganske rart med denne omvending af den normale Batman/Robin-dynamik, hvor det er knejten, der er lidt af en skiderik.

Det er svært ikke at føle, det er lidt synd for Batuman. Også selv om han er sølle.

Det er faktisk nok det, der er den største forskel mellem Batuman og Bruce – hvor man har på fornemmelse, at Krarup virkelig ikke kan lide sin hovedperson, så føles det dog, som om Ahokoivu står på sins side. I de tre historier følger vi ham i natten, på kaffebar og ikke til fest (for han er ikke inviteret), og det er fint fortalte små historier. Stregen er fin, stemningen er trist, og man kan ikke lade være med at glæde sig over, at noget sådant kan opstå i sprækkerne af en megafranchise, som Batman er – det er smukt. Største problem er nok, at hæftet er så hurtigt overstået – man ønsker sig en tyk opsamling af triste fortællinger om Batumans liv og levned.