Selvom man er storforbruger af tegneserier, er det ikke hermed garanteret, at man også har evnen eller trangen til at anmelde dem. Og det sidste hænger nok sammen med, at der er så mange andre internetbaserede platforme, det kan være rimeligt svært at konkurrere med – f.eks. “Nummer9”. Sé, dér findes der mennesker, der faktisk ved noget – og i flæng kan nævnes “Supersnak” og “Rackham”: – Podcasts der er ligeså “head over heels” som nogen SuperKulturPodCast, og derfor lisså anbefalelsesværdige.

Med rystende knæ og bævende underlæbe, vil jeg ikke desto mindre give mig ud i ukendt territorium med en anmeldelse af “The Wake”

When Marine Biologist Lee Archer is approached by the Department of Homeland Security for help with a new threat, she declines, but quickly realizes they won’t take no for an answer. Soon she is plunging to the depths of the Arctic Circle to a secret, underwater oil rig filled with roughnecks and scientists on the brink of an incredible discovery. But when things go horribly wrong, this scientific safe haven will turn into a house of horrors at the bottom of the ocean!

-står der i “blurpet” på GoodReads, men det kan GoodReads selv være. for der er SÅ meget andet på spil end blot “Monsters in the deep”.

Og når der nu er præsenteret en tegning, så lad os lige tage tegningerne først:

I min optik er det helt tydeligt, at der er hentet kraftig inspiration fra Bill Sienkiewicz:

-og fotorealisme a la dette:

fra William Vance (William van Cutsem), i den her stil:

Og det er jo så en smagssag om man bryder sig om det.

For det helt fascinerende ved “The Wake” er selve historien, fortællingen, der kommer helt op på de høje evolutions-teoretiske og filosofiske nagler, iblandet klima-problematik og perceptionelle tidsforskydninger og ditto hallucinationer. Og hér bliver den underliggende volds- og konflikt-dramatik til “motoren”, der bringer læseren videre med spørgsmålet: – hvad fanden er der gang i?

Herfra går der lidt spoiler i den – dels fordi en gennemgang af handlingsforløbet er ret umulig, for det er en kompleks historie, dels fordi jeg hellere vil sige noget om, hvad der i det hele taget får mig til at anbefale molevitten.

Selvom det muligvis er, at undervurdere mine eventuelle læsere, vil jeg alligevel henlede opmærksomheden på, at “wake” har flere forskellige betydninger på engelsk. For det ligger (vel) ligefor, at det betyder “at vågne”. Men det betyder også “vågenat” (jvnf. “Finnegan’s Wake”) og endeligt betyder det “kølvand” (altså den dér turbulens, der opstår i havet, når (store) skibe skærer gennem bølgerne(: the wakes).

Og hvis det skal være med den på (og det skal det!), så kan vi også tage:

Men dér hvor jeg virkelig går på røven er, at “The Wake” indoptager og arbejder med to af mine yndlings-hypoteser, nemlig “AAT” eller “aquatic ape-theory” (og vil man vide mere om den, se: Elaine Morgan: “The Descent of woman”) og forkastelsen af, at “erobringen af landjorden” skal betragtes som en evolutionær gevinst. Og jeg hører allerede protesterne …

Ikke desto mindre er “The Wake” en ganske action-fyldt tegneserie, med så mange indfældede dagsordener, samt et gennemtænkt lay-out på billedsiden, at den vil jeg sgu’ godt stå på mål for. Også selvom den har sine idiotiske sider.