Åh, den snegl
Jeg er ved at læse Brian Lumleys “Haggopian and Other Stories”, en samling Cthulhu Mothys-noveller. Det er mit første møde med Lumleys faktiske tekster, og hidtil har mit billede af ham nok været ret farvet af 90er-reklamer for NecroScope-serien og lignende. Jeg havde med andre ord smidt ham i kassen med “Cthulhu, men med fut i.”
Den er nu omdøbt til “Cthulhu, men med fut i lidt stift og kedeligt”. I al fald de første cirka 300 sider, der består af historier fra 70erne. Men lidt sjov er der dog, omend ufrivilligt. I al fald ville 90er-Janus have moret sig kosteligt over denne scene og øgenavnet “He Who Comes in the Dark”.
Brian Lumley? Mere Brian Lummer, amirite?
8 kommentarer
@janus "Cthulhu Mothys"? 😄
Åh ja, den del af Lovecrafts tekster, der handler om hans frygt for møl og natsværmere. Og italienere, selvfølgelig.
*En sværm af italienske natsværmere flyver ind ad vinduet*
Lovecraft: Yes! I must become like those creatures of the night, to strike terror into the hearts of criminals!
“Mamma mia, criminals are a cowardly lot!”
Den superheltetegneserie… ville jeg faktisk gerne læse.
Jeg forestiller mig en “Midnight society”-Lovecraft, som får springsved ved tanken om at være klædt ud som et italiensk møl, og gennembløder sit superheltekostume.
Antboy!
Og i The Final Showdown kæmper han “frank miller-style” selvfølgelig imod DengseDrengen.
Nej! Jeg tror ikke det bliver godt –
Men nu vi er ved kropsvæsker (og snegle på vejn, der er tegn på … et eller andet), så har Ursula Le Guin en go’ én i essayet “From Elfland to Poughkeepsie”. Og jeg citerer: “You know ichor? It oozes out of svered tentacles, and beslimes tesselated pavements, and bespatters bejwelled courtiers, and bores the bejesus out everybody”.
Jeg plejer at kunne tøjle mine mere ekvivokke associationer, så det kan da godt tænkes det bare er mig, der er utidig. Men er den citerede tekst af Lumley ikke temmelig homoerotisk ved nøjere granskning?
Man fristes næsten til at sige, at den drypper af det.