Bare rolig, jeg vil ikke til at foreslå, at læsning skal gives delmål og sjove opgaver og mikrotransaktioner. I stedet er jeg ved at læse Richard Morgans “Thin Air” – hårdkogt noir på Mars, hvor vor helt er avlet til vold og er blevet kastet ind i en sag, der uden tvivl vil vise sig at have store konsekvenser; og lige så meget uden tvivl vil efterlade et endnu rødere spor over halvdelen af den røde planet.

Tag ikke fejl, jeg holder ganske meget af Morgans bøger; det er god action, der er spændende ideer, og han har finpudset sin technobabble, så det er en fornøjelse. Men på et tidspunkt slog det mig, at hans bøger generelt set ville gøre sig godt som spil. Og her tænker jeg ikke, som man måske ville forvente, på 3D shootere, men snarere på noget mere Pokemon-inspireret.

Du står overfor et problem. Vælg dit angreb:

1. Brug macho
2. Brug vold
3. Brug sex

Det er grundlæggende hans bøger, for at være ærlig. Og jeg grinede lidt ved tanken om en roman som computerspil, indtil en lidt langsom del af min hjerne hviskede “Men hvad nu med…”

For der er naturligvis bunker af computerspil, der er baseret på romaner. Wikipedia har endda en kategori. Men vigtigst af alt, afsluttede den langsomme del af hjernen: “… Dune II?”

Hvilket sendte mig ned i lidt af et musehul, der endte med denne artikel, The Making of Dune II, som jeg fik lyst til at dele.

‘In order to give us the most freedom to take the IP into military ground combat realm, we decided to have Dune II take place thousands of years prior to the timeline of the books,’ says Joe. ‘This freed us from having to follow the plot of the book, while also keeping us clear of conflict with the Dune game being created by Cryo. We could create our own path since there wasn’t any game like it at the time.’

Og som en bonus, Harlan Ellisons monolog fra spillet “I have No Mouth and I Must Scream”, bare fordi: