Star Trek: Strange new worlds, sæson 2 (2023)
Jeg har stadig svært ved at se, hvad vi skal med en prequel, som leder lige lukt ind i den oprindelige Star Trek-serie. Uanset hvad titlen hævder, er her intet nyt under solen, kun en fan service-tjekliste.
Derimod har skaberne krænget ripoffs ind af Alien, Le Guins “The ones who walk away from Omelas”, og musicalafsnittet fra Buffy the vampire slayer(!) Crossoveren med Lower Decks viste for alvor hvor idéløs SNW er på egen hånd.
Der ér høj produktionsværdi, og særligt Anson Mount, Rebecca Romijn og Celia Rose Gooding har tydeligt en fest. Spock igen-igen havde jeg gerne været foruden, på nuværende tidspunkt er der ikke mere at tilføje til figuren — og der var i-n-g-e-n grund til at hive (den senere kaptajn) Kirk ind i sammenhængen. Forfatterne er derimod så opsatte på sidstnævnte, at de stablede ikke en men to forvrøvlede tidsrejser på benene for at orkestrere hans “betydning” for denne serie.
Strange new worlds fungerer langt bedre, når den bygger videre på etablerede hændelser end på hvad der ligger figurerne i vente, og f eks fokuserer på bifigurers traumer over krigen med klingonerne fra Discovery. Det gør et par af afsnittene i anden sæson relativt interessante som andet end gimmicks, men vi kommer aldrig rigtigt i dybden, fordi seriens producenter insisterer på afsluttede episoder (undtagen når de ikke gør det, for intet har mening).
Bare nej. Luk lortet og brug pengene bedre.
5/10★
Ingen kommentarer