Jeg tænker, at det at få indopereret et nyt hjerte anbringer én midt i et meget komplekst venn-diagram – sådan noget med glæde, skyldfølelse, skam og en lang række halvt forståede følelser afstedkommet af en krop i totalt tumult. Lenette Ea Lyngfeldt Vacher er hjerteopereret, og jeg tænker, at hendes debutroman “Option 1” er udsprunget af de modstridende følelser.

“Option 1” foregår i en dystopisk (nok ikke alt for fjern) fremtid, hvor uligheden er blevet voldsom – og meget tydeligt udsondret i de højhuse, hvor de rige bor i toppen og aldrig kommer ud i verden for foden af dem. Arendse er en af de rige – aldrende, betjent af sin tjenestepige Helen og ramt af kedsomhed. Den ser hun en udvej af, da hun opdager muligheden for at købe en hjerteoperation – ikke til sig selv, men til en af de undværlige, dem, der bor nede i gaderne. Arendse køber retten til operationen og til at overvære alt ved den.

Det er en god vinkel, Vacher har fundet, og hun afvikler historien hurtigt og let. 150 sider, der sagtens kan læses i én omgang. “Option 1” føles næsten som et afsnit af “Black Mirror”, omend med lidt mere hjerte (på flere måder, forstås). Hun fortaber sig ikke i genvordigheder eller sansninger eller sin egen tekst, men lader det hele bevæge sig fremad i rolig fart. En god debut.

Forsiden rammer lidt ved siden af sin egen æstetik og bliver småkedelig, og redaktøren kunne have været lidt skarpere et par enkelte steder, men “Option 1” kan anbefales. Vacher har et syn for den skarpe vinkel.