Scott Westerfield: Uglies

Scott Westerfield: Uglies

GRIMHED. Scott Westerfield fremstiller en verden, hvor man bliver voksen og Smuk på sin 16 års fødselsdag. Smuk med stort S, fordi det er en skønhed baseret på udregninger af, hvad mennesker finder attraktive, og det opnås med en avanceret og langvarig operation.

Indtil den dag er man Grim. Helt almindelig og plaget af de fejl og særheden, ens krop nu engang er i besiddelse af. Sådan en er vor hovedperson, Tally, men kun kort tid endnu. Det er snart hendes tur, men hun er en af de sidste på sin årgang, så hun er alene og rastløs med for megen tid tilovers.

Snart får hun en ny ven, Shay, og det bringer hende i kontakt med en verden af Grimme, som er flygtet fra skønheden – og det afslører grumme ting om hendes verden og stiller hende selv over for store dilemmaer.

Uglies er en dystopisk omgang ungdoms-science fiction, bygget på et stærkt og godt udtænkt koncept, med en interessant hovedperson og en handling, der starter roligt, men bygger op og tilsætter en smule romantik og masser af svære beslutninger. Især første del af historien er superb – Westerfield præsenterer sin verden, der på overfladen er så smuk, men sår også den første fornemmelse af, at der er mere under overfladen. Samtidig er Tally letgenkendelig som teenager, fuld af energi og oprør, samtidig med at man forstår, hvordan hun er præget af den verden, hun er vokset op i – for der ligger også en del afsky til sig selv og andre Grimme i hende. Det er naturligvis noget, der kommet på en prøve, da hun må stikke af fra sit grundlæggende trygge liv og begive sig ud i ødemarken.

Her bliver Uglies måske lidt mere forudsigelig, og romantik virker måske, som om den er kastet ind i historien for at få det hele til at hænge sammen – men det ændrer ikke ved, at historien har et så godt drive, at man kan tage det med fra den, som man ønsker. Det gør den til endnu en af de ungdomsromaner, der med masser af udbytte kan læses af både unge og voksne. Sammen med den gode historie har den nemlig noget på hjerte.

Scott Westerfield: Uglies (Uglies;1) Oversat af Astrid Heise-Fjeldgren. People’s Press Jr., 2010.- 348 sider

2
Neil Gaiman: Odd og frostjætterne David Lapham: Batman City of Crime

2 kommentarer

Uglies er en dejlig bog. 🙂 Jeg har dog læst den på originalsproget, men er helt enig I alt hvad du siger.

Jeg tror, at det jeg allerbedst kan lide ved den, er budskabet. Det er det indre der tæller. 🙂

Det er ret vellykket – det er sådan en ting, der sagtens kunne ende som en prædiken, men han slipper godt fra det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.