SPEOS – udskrift fra en huleekspedition

SPEOS – udskrift fra en huleekspedition

Artefakt. Det er vist det ord, der dukker op i mit hoved, når jeg kigger på den lille udgivelse “SPEOS – Udskrift fra et huleekspedition”. Det er et lille hæfte, der ikke spilder tid på forside eller forklaring, men kaster sig direkte ud i prologen, så snart titlen er skrevet. Prolog: op ad bjerget (det sidste sollys).

Der er hurtigt slået en lettere poetisk drømmende tone an, som også er betegnende for værket. Fortælleren skal drage ind i det bjerg, han står på, og det lille hæfte er en udskrift af hans monolog undervejs. I følge med – ofte vist lidt bag og bare en smule fortabt – en gruppe speleologer skal han finde frem til et sted i bjerget dyb, til Stilhedens kammer.

Et artefakt. Fundmateriale. Sådan føles SPEOS, også fordi jeg fik fat i den uden videre baggrund. Det føles som noget, det bør findes. Noget, der bør forundre. Hvad er det? Hvorfor er det?

Spørgsmålene leder til speos.dk, der afslører, at der er tale om et projekt, som spænder over medierne: den lille bog, en LP og en kunstudstilling. Nåja, og så SPEOSbjergene, en lille samling lydsten (og hvor fed en ide er ikke det?). Bag SPEOS står Jakob Schweppenhäuser, Emil Thomsen og Morten Søndergaard, hvor sidstnævnte har foretaget den beskrevne ekspedition ned i mørket.

Jeg er behørigt forundret over SPEOS. Kan jeg lide den? Som historie – nej. Men som et besynderligt lille kulturprodukt, der signalerer noget større – helt klart ja. Der er en lille smule Grønvall.Haverholm-følelse over det, sitrende der på kanten af forståelsen.

3
Linkdump: fredag den 13.-special Silent running (1972)

3 kommentarer

Henning Andersen

Det er ikke nemt at filme i mørke. Men det er eddermame nemt, at filme i mørke.
Faktisk har det altid irriteret mig til harmdirrende hysteri, når film foregår i mørke, for så overlader filmmageren til mig, at danne de billeder haun selv er for doven eller fattig til at skabe. Hvorfor udgive det på DVD, når man højest kan svinge sig op på CD?
Anyways! Den dér med “artefakt” kan jeg jo kun være enig i, og nu nævner du Grønvall-Haverholm, og så viljeg gi’ igen med Ribbeck-Tomozy, hvor “artefakt-oren” er i højsædet. Til dato er det ikke helt klart for mig, om nogle af genstandene egentlig stammer fra Nakorza.
Og et spørgsmål: – er denne “Morten Søndergaard” DÉN Morten Søndergaard …. eller en anden?

Desværre er det ikke DEN Morten Søndergaard, men digteren den anden Morten Søndergaard, som han fremover vil være kendt som.
Jeg havde helt glemt Ribbeck-Tomozy-samarbejdet. Jeg tror egentlig mest, at jeg stødte på det online. Blev det nogenlunde til noget udgivet?

Henning Andersen

Jeg tror Rib/Tom forblev noget “meta”-noget, der lever sit liv på FB og Google Search “Billeder”. Dog stødte jeg på denne: – https://bibliotek.dk/da/search/work/?search_block_form=phrase.creator%3D%22North%20Art%20Magazine%22#content
– der måske har noget på sig. og på denne:

https://tomozy.dk/ribbeck-projektet

Som sagt: “artefakt”, ligesom udstillinger af rekvisitter fra Olsen-banden-film (se Monggaard).
Noget tyder dog på, at Artefact Art faktisk er en genre, der netop spiller på Meta med Meta på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.