Åbn rumgaragen, Hal!
Jeg har genlæst Arthur C. Clarkes “2010 – Odyssé to” i et anfald af nostalgi. Hvilket var en god lille overraskelse for mig selv, for jeg havde glemt, i hvor høj grad Clarke kan ramme det der hard science fiction sweet spot for mig.
På den ene side giver han sig selv lov at smide med store ord og lige så store koncepter – vi har at gøre med væsener, der er i forhold til mennesker, som vi er i forhold til myrer … eller måske rettere, som vi burde være i forhold til myrer, for deres blik rummer også en del empati. På den anden side har vi at gøre med mennesker på et udviklingstrin, hvor den virkelige verden i høj grad lægger en dæmper på tingene. Det tager tid og energi at flytte sig fra det ene sted til det andet, og nogle gange kræver det politisk manøvrering at få tingene til at ske. Vi styrer ikke bare planeters skæbner med en brøkdel af vores opmærksomhed.
Clarke formår at gøre mødet mellem de to ting spændende – til tider næsten som en technothriller. Det er en fornøjelse.
Men der er ikke meget, jeg kan sige om en klassiker så mange år efter. I stedet vil jeg blot nævne oversættelsen ved Mogens Boisen, der også tydeligt viser værkets alder. Boisen har endda forsynet bogen med et forord, hvor han bl.a. skriver:
“2010: Odyssé to er i en række henseender en fortsættelse af forfatterens 2001 – en odyssé i verdensrummet, som udkom på dansk i 1969. Den tekniske og dertilhørende sproglige udvikling skrider hastigt frem, og visse ord og begreber er ændret eller fortrængt i løbet af disse 13 år. Computer kaldes i dag næsten altid datamat, rumkapsel er blevet til rummodul, og det er fundet naturligt at kalde bogens store Jupiter-monolit ikke for “Storebror”, men Big Brother, med de barskere overtoner, det engelske udtryk har.”
Således bevæger sproget sig i rundkreds – datamaten er blevet en computer igen, og rummodul er et sjældent ord nu om dage. I al fald i min erfaring. Som et ekstra krydderi rummer bogen flere ord, hvor jeg måtte ty til ODS for at være sikker på betydningen:
kulbuterende – fjæle – trangfølge – for at nævne dem, jeg lige husker.
Som en service: hvis du ikke husker, hvad der egentlig skete i 2001, så findes den genfortalt … for børn
Fotos af de tilhørende bøger om både 2001 og 2010 finder du her: https://imgur.com/a/t6R84qa
2 kommentarer
Mogens Boisen var en FAN-TA-STISK oversætter … – af Joyce! Hvilket han vist fik lejlighed til at gøre fire (?) gange. Altså “Ulysses”. “Finnegans Wake” er aldrig – høhø – blevet oversat (gad vide hvo… av, la vær’ å slå!)
Oversættelse science fiction kræver et kendskab til nogle genre-interne “koder”, og den klarer Boisen bare ikke. Fordi det slet ikke er nemt! Og faktisk umuligt hvis man ikke er bekendt med nævnte “koder”.
For en del år siden, fik jeg til opgave at oversætte en kort novelle til “Novum”, hvori der var nævnt “The trespassers”. Jeg tror at Hr. Redaktøren og jeg blev enige om at “Indbryderne” var en passende term, men i virkeligheden er den umulig: – overskriderne? indtrængerne? Det skal være et navn for enten en bestemt type aliens eller en bestemt type kultur.
Tilbage til techno-thrillers.
For heldigvis så mange år siden, at jeg ikke kan huske det, læste jeg Thomas H. Blocks “Orbit” – på dansk *suk*
Historien er åndssvag (det er den gerne i “techno-thrillers”), nemlig at et overlydsfly a la concorde eller tupolev nr. jegskalkommeefterdig, er blevet #hejdjaket# af nogle onde terrorister, men som er kommet så højt op i atmosfæren (?), at flyet er gået i “low-orbit”og ikke kan komme ned igen fordi ….. ad absurdum –
Anyways! Det er selvfølgelig noget lort, og besætningen forsøger sig med alt muligt for at få flyvemaskinen til at makke ret. Og så bander de ad helvede til, hele tiden. Betimeligt i situationen, javel, men jeg formoder at der i originalteksten med kyndig hånd har været spredt et uvist antal “damn!” indover narrativen. Hvilket den danske oversætter åbenbart har betragtet som opfordring til fri leg.
‘ Han (oversætteren – det må være en “han”; så dumme er kvinder ikke!) kunne have valgt så meget, når han nu skulle oversætte den lille forbandelse “damn” til terrængående dansk. Han kunne have valgt “forbandede”, “lorte-“, “skide-“, “satans”, “fandens” etc. Men næhe nej! Ihukommende, at dette er en high-techno-thriller, omhandlende et supersonisk (lufttæt) aeroplan, der er i low-orbit omkring Jorden, vælger “vor oversætter” naturligvis at gribe tilbage i sprogets nuancer, helt tilbage til den sene middelalder. Og derfor udbryder det ene besætningsmedlem efter det andet, at enten er motoren, computeren eller brændstoftanken: “Bandsat”!
Bandsat –
Goddawdo –
Bandsat! Det er smukt. Jeg vil prompte forsøge at genoplive den ed som en del af mit vokabularium.
Det absolut eneste, jeg husker fra “Orbit” – udover forsiden – er spædbarnet, der får kvast hovedet mod flyets loft, da det opnår vægtløshed, og alt og alle begynder at flyve rundt.