ET ANDERLEDES DANMARK. Det er 1979, og tyskerne har vundet anden verdenskrig. I Århus får den unge Snorre oplysninger om en plan, der kan gøre alt ugjort.

En ny bog af Christian Haun er altid en god nyhed – især fordi det er ved at være længe siden, hans seneste roman udkom, og fordi forfatteren denne gang giver sig i kast med en helt ny genre: alternate history eller kontrafaktisk historie, som det vist også kaldes på nudansk. Præmissen er sådan set klassisk – tyskerne vandt anden verdenskrig – men kender man Haun, ved man også, at der er mere mellem linierne end umiddelbart givet.

Historien foregår i Århus i 1979 og følger især to personer. Snorre er den unge rebel, han har ikke bøjet hovedet, men bliver ved med at modsætte sig tyskernes overherredømme i det små. Hans gamle ven Sebastian er langt mere fanget i hverdagen, han har kone og børn og ønsker blot at komme ubemærket gennem livet. Det begynder at gå galt for dem begge, da Snorre en dag hænger et banner med nedsættende ord om den tyske leder ud af universitets vinduer – fra da af pådrager han sig politiets opmærksomhed.

Snorre er kommet i kontakt med den mystiske forfatter Øystein Vig, der har skrevet bogen ”Et frit Europa”, og som planlægger noget stort, som måske kan blive enden på det tyske tusindårsrige. Han bliver mere og mere involveret i en plan, der virker mere og mere umulig.

”Hans Broges Bakker” er en lille sag, 150 sider, og Haun skriver, så man let flyver igennem den på en aften. Ideen med det nazistiske Europa er brugt før, hvilket tillader Haun at slippe let omkring nogle ting og gør det muligt for ham at fokusere på den nære, intime historie om de to venner – han formår at skabe en hel verden med ganske få og enkle penselstrøg, så han forfalder ikke til genrens forkærlighed for store, melodramatiske begivenheder.

Først og fremmest er der dog tale om en leg med genre, en metahistorie – Snorres forhold til forfatteren Vig, til litteraturen i det hele tager, snor sig gennem fortællingen. Et utal af danske forfattere slås ihjel af nazisterne, Karen Blixen gæsteoptræder, Ray Bradbury synes at skinne igennem teksten på et tidspunkt, og undervejs undergraver han lige hele genren, sådan nærmest som en sidebemærkning. ”Hans Broges Bakker” formår på en og samme tid at være spændende, deprimerende og legende – det er ikke nogen lille bedrift. Og er et tegn på, hvordan forfatteren får sine litterære krumspring til at se så legende lette ud, at man som læser må spørge, hvorfor der ikke er flere danskere, der skriver sådan: på en gang tydeligt dansk og med internationalt snit.

Bag det lidt pudsige cover gemmer der sig en oplevelse – en af de bøger, man får en mærkelig trang til at læse igen, det øjeblik man lægger den fra sig.