himlens drejebænk

himlens drejebænk

I et anfald af “det må jeg sgudda lige se igen”, forsøgte jeg at opstøve science fiction film fra sidste del af ’70erne og første del af ’80erne – samt lidt tidligere og senere.

I min personlige varetægt har jeg mærkværdigheder som “THX 1138”, “Zardoz”, “Silent Running”, “Solaris” (m&u/George Clooney – bedst uden!), “Race 2000” (ja, den med racerkøreren “Frankenstein”!) og “Dark Star”, der vist alle er indspillet på et minimalt budget, men ikke desto mindre med “en god historie” og prominente skuespillere og skuespils-præstationer (minus Clooney). Men jeg var aldrig hurtig nok til at anskaffe mig “Mad Max”, “Freejack” eller “Altered states”, og da jeg søgte på dem på bibliotek-dot.net så var de der sandelig! Men! jeg fik så den besked, at materialet ikke blev lånt ud til andre – herunder “mit” – bibliotek.

Det er jo lidt irriterende – medmindre man er “ved muffen” og kan betale sig fra det via Amazon og deslige. Og der må jeg så springe over.

Men: – så sidder jeg lige og lytter LæsDens episode 86, hvor værterne dels udfordrer https://scifisnak.dk/ til at læse Iain M. Banks’ “Inversions”, dels sammenligner samme roman med Ursula Leguins “The Left Hand Of Darkness”. Og med tanke på film, så har jeg det sådan, at der da nok skulle være et par romaner af LeGuin der kunne filmatiseret. F.eks. merbemeldte “Mørkets venstre hånd” – også for at Maren Uthaug ikke skal tro, hun er den første til at finde “guld” ( men det er et sidespring).

– som iøvrigt vistnok er blevet til et teaterstykke og muligvis en film. Det har jeg ikke helt udgransket.

Til gengæld viser det sig så, at LeGuins “The Lathe of Heaven” faktisk er lavet som en TV-film, og den kan ses kvit og frit hér

Næppe en julefilm – som sådan. Men ihvertfald min julehilsen til hele det Superkulturelle segment, samt ønsket om et godt nytår.

0
Episode 295 – Grimbergen Triple D’Abbaye og Brush Up Your Shakespeare

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.