Om Ea Philippa

Ea Philippa udgav sin debut-CD i 2005 – nu romandebuterer hun med en bog, der blander musik ind i historien. “Lotuskabinettet” er ganske enkelt trykt med en indbygget MP3-afspillet, som rummer musik komponeret af Ea Philippa til historien.

Forlaget om “Lotuskabinettet”

Eventyrets hovedperson Philililippa vågner i et eventyrrige i en fjern galakse, uden erindring om hvem hun er. Det bliver begyndelsen på en lang rejse gennem eventyrlige riger for at genfinde sin identitet.

Undervejs møder hun Drømme-væveren, elvernes dronning i Pastelskoven, den smukke Galaxerytter og andre fantastiske væsner i deres magiske verdner. Hun indvies i rigets dystre gåder, og hun lærer fra rigets viseste kvinder, at mestre livets kunst.

Ganske langsomt begynder hun at forstå, at hun er på en mission, som hun er nøje udvalgt til at udføre. Hun tvinges til at finde ind til sin egen dybeste kraft og indsigt for at kunne fuldføre missionen.

Plug’n’read eventyrroman

I et magisk udseende bogcover der forestiller grønne blade og flagrende sommerfugle, præsen-terer Ea Philippa eventyret “Lotus-kabinettet, hvortil hun også har komponeret musik til hvert kapitel. Bogen udgives i plug’n’read format så du – gennem en indbygget mp3 afspiller i bogens omslag – kan lytte til musikken mens du læser.

En verdensnyhed

Plug’n’read er som bogformat en interessant nyhed på verdens bogmarked, som forener tekst og musik til en helhedsoplevelse.

“Lotuskabinettet” er i sig selv en verdensnyhed, da det er første gang derudgives en plug’n’read bog med samme forfatter, komponist og sanger.

Interview

Til at starte med: kan du præsentere forfatteren og musikeren Ea Philippa? Hvem er du, og hvordan kom du på “Lotuskabinettet”.

Jeg er selvvært komponist, producer, forfatter og sangerinde, 33 år og født og opvokset på Mors, men har boet i København siden 1998. Jeg udgav i 2005 mit debutalbum Fjerne Himle i eget navn og spiller magiske koncerter med mit 9 kvinders orkester. Min første drøm som barn var at blive forfatter og allerede dengang skrev jeg små historier. Lotuskabinettet har ligget og slumret i mig i mange år og har langsomt taget form til det, det er blevet til i dag. Inspirationen er kommet mange steder fra. Både fra mine natlige drømme, fra en mystisk indre rejse hos en shaman dybt inde i de svenske skove, som jeg besøgte for nogle år siden, fra Gudindeskolen, hvor jeg har gået gennem flere år og lært en masse om den feminine kraft og om at udleve sit største potentiale. Jeg har altid haft en stor  forkærlighed for det fantastiske – det magiske og eventyrlige og disse verdener har altid levet i mig.

Hvorfor skal man læse “Lotuskabinettet”? Hvilken oplevelse venter der én?

Man skal først og fremmest læse Lotuskabinettet for at blive forført til et eventyrligt rige gennem flere sanser og lade sig indhylle i en magisk fortælling. Noget af det, jeg selv elsker allermest ved bogen, er
universbeskrivelserne – næsten at kunne dufte elverne i Pastelskovene og mærke disen omkring Drømmevæverens Spindelvævspalads på huden. Men man kan også vælge at dykke dybere ned i historien og suge af den visdom, som rigets væsner giver videre til Philililippa – bogens hovedperson, og måske endda bruge den i sit eget liv.

Var det musikken, der kom først, eller historien? Og hvordan har formatet været med til at påvirke historien?

Musikken og historien er faktisk kommet synkront til mig. Formatet har egentlig ikke påvirket historien, men nærmere været med til at gøre den mere levende og vedkommende.

Hvilke fordele og ulemper har formatet givet dig frem for en “almindelig bog” eller en “almindelig cd”?

Rent praktisk har det selvfølgelig givet en masse besvær med at få det til at lykkes i praksis – det er første gang, at et dansk trykkeri laver en bog med indbygget MP3 afspiller, og det har givet nogle udfordringer, men det er fantastisk at have muligheden for at udtrykke mig på flere platforme, og det betyder meget for mig at kunne få musik og bog til at smelte sammen og dermed opnå en stærkere indlevelse i universet.

“Lotuskabinettet” er ikke den første fantasyroman, der afprøver formatet med musik og tekst, og sangtekster optræder meget ofte i fantasyromaner ­ Hvad er den særlige forbindelse mellem fantasygenren og musikken?

Det tror jeg bestemt der er. Fantasygenren er så filmisk i sig selv, at det lokker musikken frem til at underbygge disse stemninger.

Havde du gjort dig nogle tanker om genre og forventninger til dette, før du gik i gang?

Ja, det var fra starten helt klart for mig, at det skulle være en fantasyroman.

Hvilke bøger og hvilken musik har haft betydning for dig som kunstner?

Rent musikalsk er Tori Amos nok en af dem, der har haft størst betydning for mig, men bestemt også navne som Björk, Stina Nordenstam, Tom Waits, The Beatles – ja jeg kunne i virkeligheden lave en meget lang liste …
Litterært er det i virkeligheden de store klassikere, der har betydet rigtig meget – som f.eks. Ringenes Herre og Den Uendelige Historie, men Tågerne omkring Avalon af Marion Zimmer Bradley har også virkelig gjort stort indtryk.

“Lotuskabinettet” har mange kvinder i rollerne, og man mærker et spirituelt element i historien. Gemmer der sig et budskab i det, ­ og har du en tiltænkt læser?

Der er helt sikkert masser af femininitet i bogen, og jeg spår også, at det primært er piger og kvinder, der vil læse den. Der findes masser af fantasybøger skrevet primært til mænd og drenge med mange sværdkampe, krige osv. Jeg længtes efter en fantasybog, hvor de indre kampe og det feminine var i fokus, og det har jeg forsøgt at skabe med Lotuskabinettet.

Du har blandet trykt tekst og teknologi ­ er det bogens fremtid?

Det er svært at spå om – mange mener jo, at det er e-bogen, der er fremtiden, men jeg har svært ved at forene det med fantasygenren, og derfor synes jeg, at det med at blande den trykte tekst og teknologien er fabelagtigt.

Nu er du både musiker og forfatter ­ hvad byder fremtiden på? Mere af det samme eller noget nyt?

Det må tiden vise. Men der ligger i hvert fald mere musik og flere bøger og slumrer i mig og venter på, at jeg vækker dem af deres dvale, så mon ikke de også får lov at komme ud i verden.

Links

Ea Philippas hjemmeside