NOVELLER. Varley har skrevet nogle af de bedste science fiction-noveller, jeg har haft mellem hænderne. Tak til Science Fiction Cirklen for at sende denne novellesamling på gaden!

”Farvel, Robinson Crusoe” rummer 4 noveller, som alle foregår i Varleys 8 Verdener-univers. Det er det samlende navn for de historier, Varley har skrevet om en fremtid, hvor menneskeheden er blevet sparket af Jorden (og lever derfor på otte andre verdener rundt omkring i solsystemet) af de mystiske fremmede, som repræsenterede planetens intelligente befolkning; med andre ord: delfinerne og hvalerne. Det er et pudsigt koncept med en fornemmelse af lune – men samtidig formår Varley at balancere det præcis. Alle hans historier rummer et vist mål humor, men på intet tidspunkt undlader han at tage historien alvorligt. Det sørger for eminent læsning hele vejen igennem.

De fire historier anbringer sig på vidt forskellige tider og steder i Varleys univers og giver en ganske god fornemmelse af det. Der er ikke tale om en helt stringent future history, som f.eks. Robert Heinlein lavede, idet Varley til tider giver køb på den interne sammenhæng til gengæld for de gode historier – det er dog ikke noget, man kan mærke i denne samling, som først og fremmest giver læseren fornemmelsen af, at det er masser af historier tilbage at fortælle (det er der også, og de kan anbefales).

”Skovtur til forsiden” handler om et par teenagere, der stikker af til forsiden af Månen, hvor de – med Jorden hængende på himlen – lærer et og andet om menneskehedens fortid, bliver lidt mere voksne og tager nogle skridt, som kan få stor betydning i fremtiden.

”Spøgelset fra Kansas” følger den samme hovedperson som voksen, hvor en eller anden slår hende ihjel – igen og igen, for man er ikke død, førend ens hukommelse bliver slettet.

”Lollipop og den lille sorte” finder sted på et rumskib, der jagter sorte huller, og følger spillet mellem to af fremtidens ækvivalenter til guldgravere, da et sort hul pludselig begynder at kommunikere med den ene af dem.

Titelnovellen følger en dreng i et disneyland, et kunstigt jordmiljø – og meget typisk for Varley gør den enhver drengs drøm om at leve på en øde ø til en historie om politik, frygt og meget andet.

Fælles for novellerne er Varleys tydelige fortælleglæde – og så personernes springen mellem køn og kloninger, deres forhold til teknologien og en sprudlen af ideer, der får samtlige noveller til at virke forbløffende friske, selv om den ældste er fra 1974. Samlingen er jo desværre begrænset af omfang og kan som sådan hovedsageligt virke som en introduktion til forfatterskabet (godt hjulpet af Niels Dalgaards efterord) – og det gør den godt. Hvis ikke man har lyst til at læse videre efter sidste side, kan man ikke lide science fiction.