Triangle of Sadness (2022)
Det var så 2½ time, jeg aldrig får tilbage. Filmens ene præmis er, at rige mennesker er overfladiske og selvcentrerede. Det ved vi allerede.
Den anden er den utopiske forestilling, at de får som fortjent. Det er en virkelighedsflugt, som kun opretholder status quo.
Triangle of sadness er selvfølgelig ikke lavet til mig eller til at ændre verden, men til at vinde gyldne palmer. På det plan er den lykkedes.
2/10★
Tidligere udgivet på Mastodon
1 kommentar
[…] Triangle of sadness (Anmeldt på Superkultur her) […]