9 deaths of the ninja (1985)
Et Mission Impossible-lignende hold specialsoldater — heriblandt én ninja — må gå gennem ild, vand og jungle for at redde en busfuld skolebørn (inkl et amerikansk senatsmedlem?!) fra en vaudeville-nazist, en lesbisk Foxy Brown-guerilla, og en indisk version af Bond-skurken Jaws.
TI UD AF TI KASTESTJERNER!
Ideerne i 9 deaths of the ninja er skruet helt op til 11, omend de oftest ser ud til at være udført for en flad femmer. En ninjas træning går naturligvis ud på at hugge vandmeloner over med bind for øjnene. Og en ninjafilm fra firserne må indeholde mindst én salto til højere grund (filmet baglæns, forstås).
Udover den obligatoriske kung fu-nærkamp er her både kamp udenpå helikopter i fart, ninja forklædt som olding for at narre modstandere med hans ninjatricks, og så meget mere…
Jeg har i løbet af denne film formuleret en teori om, at når en genre er tilstrækkeligt tømt for originale idéer, vil der automatisk opstå en hybrid med Bond-film. Der er åbenbart noget særligt lokkende ved at kaste et anløbent koncept i den mest dekadente, overcampede klichéhule, bare for at se det brænde?
I ninjafilmenes tilfælde er resultatet så 9 deaths of the ninja — ja, man kunne i og for sig overføre princippet på hele Christopher Nolans œuvre, men det er hverken her eller der.
Jeg indser, at det her måske ikke ser så lovende ud i tekst. Men hør her, ville en dårligt skrevet, overspillet lavbudgetfilm indlede med tre minutters dansetolkning?
Shô Kosugi, som spiller “Spike Shinobi” 🤦 har forøvrigt skaffet sine børn roller som kidnappede skolebørn, og en af dem har et fem minutter langt side quest i filmen for at skaffe medicin til en syg pige. Super wholesome!
Min eneste indvending er altså titlen. Ninjaen dør ikke så meget som én gang, og slet ikke ni! Jeg forestiller mig en brainstorm-session, hvor nogen har sagt, “har ninjaer ikke ni liv lige som katte?” og så var der én smartass, som skulle spille “jo, men…”-kortet 😑
På mange, meget virkelige måder er 9 deaths of the ninja halvanden time, man aldrig får igen. Men omvendt giver den seerne så meget tilbage, mest i form af spørgsmål som “Hvorfor gjorde de sådan?” “Hvem var ham med aben?” “Er det sådan katanaer fungerer?” og “Hvor kan man købe eksplosive kastestjerner?”
Hele filmen findes minsandten tilgængelig på YouTube — fordi ingen åbenbart vil kendes ved den eller ophavsrettighederne.
Først udgivet på Mastodon
Ingen kommentarer