Hvem havde troet, at jeg ville sidde og lovprise en sportsroman? Ikke jeg, så meget er sikkert. Men verden er et komplekst vidunderligt sted, hvor sådanne ting sker – jeg mistænker, at der må være noget kvantefysik involveret et eller andet sted i processen.… Læs videre
Det er muligt, at alle andre ved det, fordi de er på Facebook, så vil jeg komme truttende sidst i optoget med en glad trompet: en ny forening, Foreningen for Fantastisk Litteratur, har planlagt en con i Aarhus i oktober. Navnet er Vilde universer.… Læs videre
Med denne fart vil jeg være færdig med at genfortælle Original Series, når vi engang selv regner med star dates – men det skal ikke forhindre projektet. Her er afsnit to i sæson 1, The Man Trap, hvori vi lærer, at Kirk ikke er den eneste kvindebedårer på Enterprise – og måske endda ikke engang det største mandesvin (man kunne også se det som et eksempel på, hvordan ledelsens opførsel afspejles hos mandskabet, og have lidt medlidenhed med yeoman Rand)
An empty planetDoctor McCoy has a pastHer name is Nancy
The doc recommendsStaying out of his business(but with kinder words)
Nancy looks the sameAt least to Doctor McCoyRedshirt get the hots
Kirk sees her as oldA defence mechanismIs it his or hers?… Læs videre
Chuck Dixon var sådan et navn, der optrådte som forfatter på en del tegneserier i mine unge dage – en del af de mere kendte superhelte, som jeg husker det, men samtidig på et niveau, hvor han aldrig rigtig blev et navn, jeg holdt øje med, men kun konstaterede.… Læs videre
(en historie i fire haikuer) (Billede af 631372 fra Pixabay)
Her er et haiku, jeg skrev:
Min kone sigerJeg ka’ li’ edderkopperHun har kindbakker
Her er et haiku, min kone skrev
Så meget er sandtDet er smukke kindbakkerMænd falder for dem
Her er et haiku, min ven Per indtalte på min telefonsvarer:
Åh Gud nejHun spiser mig, hun spiser migÅh Gud stop nej!… Læs videre
Et nyt tidsskrift dedikeret til horror og weirdart for voksne – lad os lige tage et kort øjeblik til bare at være glade for eksistensen af det. For det er, hvad Read.Die.Repeat – udgivet på forlaget Read.Die.Repeat – er. Og førstehåndsindtrykket er ganske godt – udstyret er flot, forsiden har en velfungerende grafisk identitet, og indholdsfortegnelsen byder på flere kendte navne, som Teddy Vork, Rasmus Wichmann og NMAAR.… Læs videre
En ung kvinde er på vej gennem skoven sent om aftenen. Bilen er fyldt med arbejde og hendes mors bebrejdende stemme fra telefonen – kvindens arbejde med kaffeimport fylder for meget i hendes liv, synes moren, og nu har det også påvirket forholdet til hendes kæreste, forstår man.… Læs videre
For noget tid siden (samtidig med “Hver morgen kryber jeg op fra havet“) læste jeg “The Best of R. A. Lafferty” (i parentes bemærket: en ubetinget anbefaling til den – Lafferty er berusende at læse). Samlingen er redigeret af Jonathan Strahan, der har ladet sig inspirere af Harlan Ellison og forsynet hver eneste novelle med et forord – og til tider et efterord.… Læs videre
Byen Pilot’s Creek har en grim hemmelighed. I 1930er bliver en unge kvinde Ella Louise og hendes datter, Jessica, trukket ud af deres hjem midt om natten. En gruppe af byens mænd brænder dem på bålet for heksekunst.
I 1950’erne er det en spøgelseshistorie, man kan få byens alkoholiker til at fortælle.… Læs videre
“Kentuki” er Samanta Schweblins tredie bog på dansk – tidligere har vi set den sært fascinerende kortroman “Redningsafstand” og den smukt foruroligende novellesamling “Fugle i munden”. Alle tre bøger er ret så forskellige – i al fald i læseoplevelsen – men deler dog en tråd i forfatterens forkærlighed for de korte tekster.… Læs videre
