(en historie i fire haikuer) (Billede af 631372 fra Pixabay)
Her er et haiku, jeg skrev:
Min kone sigerJeg ka’ li’ edderkopperHun har kindbakker
Her er et haiku, min kone skrev
Så meget er sandtDet er smukke kindbakkerMænd falder for dem
Her er et haiku, min ven Per indtalte på min telefonsvarer:
Åh Gud nejHun spiser mig, hun spiser migÅh Gud stop nej!… Læs videre
Et nyt tidsskrift dedikeret til horror og weirdart for voksne – lad os lige tage et kort øjeblik til bare at være glade for eksistensen af det. For det er, hvad Read.Die.Repeat – udgivet på forlaget Read.Die.Repeat – er. Og førstehåndsindtrykket er ganske godt – udstyret er flot, forsiden har en velfungerende grafisk identitet, og indholdsfortegnelsen byder på flere kendte navne, som Teddy Vork, Rasmus Wichmann og NMAAR.… Læs videre
En ung kvinde er på vej gennem skoven sent om aftenen. Bilen er fyldt med arbejde og hendes mors bebrejdende stemme fra telefonen – kvindens arbejde med kaffeimport fylder for meget i hendes liv, synes moren, og nu har det også påvirket forholdet til hendes kæreste, forstår man.… Læs videre
For noget tid siden (samtidig med “Hver morgen kryber jeg op fra havet“) læste jeg “The Best of R. A. Lafferty” (i parentes bemærket: en ubetinget anbefaling til den – Lafferty er berusende at læse). Samlingen er redigeret af Jonathan Strahan, der har ladet sig inspirere af Harlan Ellison og forsynet hver eneste novelle med et forord – og til tider et efterord.… Læs videre
Byen Pilot’s Creek har en grim hemmelighed. I 1930er bliver en unge kvinde Ella Louise og hendes datter, Jessica, trukket ud af deres hjem midt om natten. En gruppe af byens mænd brænder dem på bålet for heksekunst.
I 1950’erne er det en spøgelseshistorie, man kan få byens alkoholiker til at fortælle.… Læs videre
“Kentuki” er Samanta Schweblins tredie bog på dansk – tidligere har vi set den sært fascinerende kortroman “Redningsafstand” og den smukt foruroligende novellesamling “Fugle i munden”. Alle tre bøger er ret så forskellige – i al fald i læseoplevelsen – men deler dog en tråd i forfatterens forkærlighed for de korte tekster.… Læs videre
Jean-Christophe Chauzys “Resten af verden” er første bind af to i en undergangsvision, der sætter sig på øjenæblerne, men skurrer lidt i ørerne.
Omslaget, tre mennesker omringet af ødelæggelse, slår temaet fast på bagsiden: “Hvordan bevarer man sin medmenneskelighed, når man kæmper for at overleve?”… Læs videre
Damon Draycot er en fandens karl, en mændenes mand og en kvindernes ligeså. Han er verdenskendt som arkæolog, så vi snakker Indiana Jones-niveau af mandlighed, forestiller jeg mig. Så han bliver naturligvis interviewet på fjernsynet, da han opdager en hidtil uudforsket hule i Texas og vil bedrive videnskab i den – og tillige slå rekorden i at opholde sig længst under jorden.… Læs videre
Cort Tancke har øje for kunsten. Og ikke blot den i øjeblikket fastfrosne og der afbilledet eller på anden måde gengivne kunst – Tancke har for vane at blive fanget i nuet, når det antager transcendente former, når lyset falder rigtigt og tingene forholder sig til hinanden på en måde, som overgår almindeligheden.… Læs videre
Frøydis Sollid Simonsens lille bog “Hver morgen kryber jeg op fra havet” er lidt udenfor mit normale læseområde. Det er en samling af korte tekster (igen denne modvilje mod linjeskift) centreret omkring et forhold og bruddet mellem de to elskende, med en følelse af autofiktion vibrerende i følelserne.… Læs videre
