Jeg bemærkede egentlig godt ”Lommetyven Gideon”, da den udkom, men læste blot en kort omtale af den – børn bliver sendt tilbage i tiden af NASAs tidsmaskine – og slog den som overfladisk og fjollet. Det var først, da jeg fik fortsættelsen mellem hænderne, at det gik op for mig, at der var tale om noget helt andet.… Læs videre
FRA BRAG TIL SKRIG. Jeg tror aldrig, jeg har set noget, der lignede Peter Adolphsens ”Machine”, på dansk før – desværre. For det er en lille, fortættet perle.
Adolphsen forstår at favne vidt og skrive småt. ”Machine” fylder kun 70 sider, men starter ved nul – Big Bang.… Læs videre
REJSEN TIL FORTIDEN. At læse en Crichton-roman er, tror jeg, ofte som at læse Jules Verne, da han kom frem. Man får et godt action-eventyr, krydret med en smule videnskabelig spekulation – gerne noget, der er så nær ved at være en realitet, at det virker nogenlunde troværdigt for den almindelige læser.… Læs videre
Indrømmet, det er ved at være noget tid siden, at jeg læste Fatima Alzahra’a Alatraktchis debutroman ”Da 3. verdenskrig brød ud” (i forbindelse med et skriv til Novum nr. 90), men den fortjener omtale alligevel, for der er tale om en forfatter med masser af potentiale.… Læs videre
Jeg kender Alastair Reynolds fra hans Inhibitor-saga, som jonglerer dystert og uden at anstrenge sig med de helt store ideer. “Century Rain” er anderledes nede på jorden, men det forhindrer nu ikke Reynolds i at give læseren et par kognitive mavepustere her og der.… Læs videre
TØJDYR MED SVÆRE, MORALSKE VALG. Nuttede dyr på eventyr i en verden, der minder meget om vores. Umiddelbart kunne jeg ikke lade være med at tænke på Hans Frederik Follestads (efter min smag for fjollede) ”De 4”. Heldigvis er der tale om en helt anden type bog her – her er tale om tøjdyr, og de drager ikke på fjollede fantasy-eventyr, men ud i et hårdkogt krimiplot.… Læs videre
Daniel Wallace er bedst kendt som forfatteren til den af Tim Burton filmatiserede roman “Big Fish”. Politikens forlag har valgt en anden af hans romaner til at debutere ham på dansk- hvorfor, tør jeg ikke sige, men det skal siges med det samme, at “Mr.… Læs videre
TRYL. Christopher Priest har en vis forkærlighed for Victoria-tidens England – og så ynder han at lege med dobbeltgængere, splittede bevidstheder eller andre måder at så tvivl om hovedpersonens gøren og laden på. Begge dele får han masser af mulighed for i ”The Prestige”.… Læs videre
FRANSKBRØDSPIKKE, RÅBTE DUEN. PC Jersild skrev ”Den elektriske kanin” tilbage i 1974, så det kan ikke undgås, at den viser sin alder her og der. Heldigvis er den dog også så velskrevet at underholdende, at man med glæde overser det.
Titlens elektriske kanin er vel egentlig en hare – nærmere betegnet haren Holger, der arbejder på en hundevæddeløbsbane til hverdag; han er den pacer, der vover livet på at spæne af sted foran de gale hunde, så de holder farten i vejret.… Læs videre
”Høst” er femte og afsluttende bind i Hedegaard Pedersen Tarot-serie. Der er dog samtidig tale om en enkeltstående roman, hvor det angiveligt kun er de sidste par sider, der egentlig binder sammen med de fire andre bøger. Og ikke nok med det: ”Høst” er også en ganske kapabel lille horror-roman.… Læs videre